Frem til den 17. marts er biologer og besætning fra DTU Aqua på togt i Østersøen med havforskningsskibet DANA. Blandt andet for at overvåge udbredelsen af den invasive Mnemiopsis-ribbegople, dræbergoplen, som måske kan påvirke torskebestanden. Følg togtberetningen, som løbende bliver opdateret i tekst og billeder.
Torsk og gopler
DANA sejler i morgen mandag igen fra Rønne med kurs mod Østersøen. Og biologer og besætning ombord får travlt i den kommende uge. Vi skal dels undersøge, hvordan det går med torskebestanden i Østersøen. Og om natten skal vi fiske efter dræbergopler.
Et hold af kolleger har allerede været i gang på Østersøen i en uge. Og beskeden fra dem er klar: Det er gopler i sigte!
En trussel for torsken?
Mnemiopsis-ribbegoplen, som har fået navnet dræbergoplen, stammer oprindeligt fra østkysten af Nord- og Sydamerika. I starten af 80’erne blev den berygtet, da den spredte sig i økosystemet i Sortehavet og var med til at få fiskeriet på ansjoser og brisling til at kollapse. Goplen mæskede sig i den dyreplankton, som fiskene skulle have levet af – og spiste fiskeæg og larver. Nu er spørgsmålet, om goplen på sigt kan blive en tilsvarende trussel for torsken i Østersøen.
For at følge udviklingen samarbejder DTU Aqua med forskerkolleger i Polen og Tyskland om at overvåge udviklingen, så fx DTUs havforskningsskib DANA hvert forår og efterår vil fiske efter dræbergopler i forbindelse med årets BITS-togt i Østersøen. Det er togter, som DTU Aqua gennemfører for at indsamle oplysninger om torskebestandenes størrelse og alderssammensætning (BITS står for Baltic International Bottom Trawl Survey).
Det er især om foråret og sommeren, når torsk og brisling gyder, at en opblomstring af bestanden af ribbegopler kan være kritisk. Torskeæg bliver ligesom brislingeæg gydt frit i vandet, hvor de flyder rundt og er nemt tilgængelige for sultne ribbegopler. Hos andre arter, som sild eller hornfisk, sidder æggene på bunden, hvor de ikke er i fare for goplen.
Her tjekker vi for gopler:
I løbet af togtet tager vi prøver mere end 70 forskellige steder for at se, om vi fanger dræbergopler. Kortet her viser alle de steder, hvor vi fisker efter gopler i løbet af togtet.
De steder, som er mærket med gult, bruger vi et bongonet, som lidt ligner en bongotromme. Og de steder, som er markeret med rødt, bruger vi også et multinet, som er et net opdelt i poser, som vi kan åbne og lukke for at tage prøver på forskellige dybde.
Vi undersøger både hvor Mnemiopsis-ribbegoplen findes – og hvor højt i vandet den foretrækker at være i forhold til bund og overflade. Det kan fortælle os, om goplerne ligger i de samme dybder som torskeæg eller brislingeæg – og dermed måske kan gå ind og påvirke fiskebestandene ved at spise af æggene.
Undersøgelser fra togtets første uge tyder på, at der er dræbergopler på det dybe vand, hvor brislingelarverne findes! Vi får se, om tendensen fortsætter. Fortsættelse følger…
Af Line Reeh, Kommunikationsmedarbejder, DTU Aqua – lre@agua.dtu.dk
