Skrappe miljøkrav gør det fordelagtigt at bruge naturgas fra 2015. Men det kræver, at infrastrukturen og rammerne er på plads.
Flydende naturgas (LNG) er et miljø- og klimavenligt brændstof, der skal gøres konkurrencedygtigt gennem en effektiv infrastruktur og gode rammebetingelser. Det er målet for et stort projekt, som bl.a. de skandinaviske lande og flere store energiselskaber deltager i. Søfartsstyrelsen er koordinerende partner for projektet.
Flydende naturgas skal være fremtidens billige og miljøvenlige alternativ som brændstof til skibe
Skrappe miljøkrav gør det fordelagtigt at bruge naturgas fra 2015. Men det kræver, at infrastrukturen og rammerne er på plads.
Flydende naturgas (LNG) er et miljø- og klimavenligt brændstof, der skal gøres konkurrencedygtigt gennem en effektiv infrastruktur og gode rammebetingelser. Det er målet for et stort projekt, som bl.a. de skandinaviske lande og flere store energiselskaber deltager i. Søfartsstyrelsen er koordinerende partner for projektet.
Skrappe svovlregler skaber grønne muligheder
Stramningen af svovlreglerne fra 1. januar 2015 i Baltikum, Nordsøen og Den Engelske Kanal vil sætte nærskibsfartens konkurrenceevne under pres, da der er en betydelig prisforskel mellem den almindelige type brændstof for skibe med 1,0 % svovl og bunkersolie med 0,1 % svovl. Men samtidig åbner regelændringerne op for, at der kan anvendes alternative teknologier, hvis de miljømæssigt lever op til fremtidens skrappe krav til svovludledningerne.
Det betyder, at grundlaget er skabt for at bruge LNG som brændstof. Fordelen ved LNG er den noget lavere miljø- og klimapåvirkning i forhold til traditionel bunkersolie. Med andre ord så er mulighederne for at skabe effektiv grøn innovation til stede. Endda som nogle af de første i verden for international skibsfart.
Infrastruktur kræver investeringer
Før LNG kan blive et reelt alternativ til bunkerolie er der en række udfordringer, som projektet skal arbejde på at løse. Det handler både om at få investeret i ”LNG-tankstationer” og samtidig sikre, at også rederierne, havnene og energiselskaberne er med på idéen.
Behovet for en infrastruktur af LNG tankstationer skal ses ud fra, at der for de traditionelle bunkersolier findes et veludbygget konkurrencedygtigt system uden de store investeringsbehov. I modsætning hertil findes der ingen infrastruktur af betydning på LNG-området. Etableringen af en brugbar infrastruktur kræver store investeringer, hvis den skal dække et større geografisk område.
Samtidig ligger der et dilemma i, at rederierne kun vil investere i LNG drift, hvis der er de nødvendige muligheder for at få fyldt brændstof på, mens LNG udbyderne kun vil investere, såfremt der er en efterspørgsel fra rederne.
Arbejdet med dette dilemma er et centralt punkt for projektet, der geografisk omfatter Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal.
EU’s støtte er nødvendig for projektet
Projektet kræver, at EU aktivt går ind og støtter arbejdet med projektet. Derfor er der formuleret en ansøgning under EU’s TEN-T (Trans Europæiske Netværk – Transport) udbud om sømotorveje. Hvis EU støtter projektet vil arbejdet starte i foråret 2011.
