Det kan måske bedst formuleres med det gamle ordsprog »Når krybben er tom bides hestene«, her senest hvor den danske kystfiskerorganisation Foreningen af skånsomt kystfiskeri (FSK-PO) går i offensiven for flere »gratis« fisk til kystfiskersegmentet.
Det opfattes, som et direkte angreb på den anden del af fiskeriet, med de lidt større både der fiskere lidt længere fra land, som at »sparke« til dem der ligger ned.
Fiskerne herfra protesterer og henviser til at FSK-PO glemmer, i deres iver for at skaffe sig selv flere kvote-fisk, at de fleste FKA fiskere, selv har købt og betalt for deres kvoter af fisk, netop for at kunne drive en fornuftig og rentabel »butik«. Promile-andelen af de samlede kvoter er over tid blevet udvandet, derfor har det været nødvendigt at tilkøbe yderligere kvoter løbende i dette segment og ikke mindst, at de kvoter som man dengang fik, for de flestes vedkommende, for længst er solgt videre til foretagsomme og aktive fiskere, der med købet selv har udviklet deres fiskeri.
Desuden virker det omsonst, at give flere »gratis« fisk til et Kystfiskersegment, der i forvejen har svært ved at fiske deres kvoter op. Det giver simpelthen ingen mening. Kystbåde er forbeholdt de daglige fangstrejser og derfor ikke anvendelige i det fiskeri, som størstedelen af de danske fiskere bedriver, med længere fangstrejser, og deraf større landinger af fisk, der i de mængder gerne kommer ud med et langt lavere klimaaftryk pr kilo fanget fisk.
Flere fiskere mener ligeledes at det virker dobbelt op på den negative spiral, at FSK-PO vil oprette store områder til skånsomt fiskeri. (dvs. områder friholdt trawl-fiskeri) Minimum 20 procent af havet ønsker de reserveret til kystfiskeriet. Så nu er det ikke bare flere »gratis« fisk, nu ønsker man også større områder reserveret FSK-PO’s fiskerne. Det virker utroligt ukollegialt og måske lidt for meget af »For egen vindings skyld«, efter flere fiskeres mening.
At skabe et større skel mellem de større og mindre fiskerier, bliver heller ikke mindre af, at FSK-PO ønsker at styrke og forankre det nye stats-fiskerimærke for fisk fanget Naturskånsomt. En mærkning der fejlagtigt har fravalgt trawl-fanget fisk, trods det faktum af disse oftest har MSC certificeringen om bæredygtighed påhæftet. Det skaber unødig forbruger-tvivl om fiskeriets helt klare fælles ambition om at bevare vores havmiljø og sørge for at fisken der fanges kommer fra bæredygtige bestande, som ikke er truede, og at fiskeriet er velforvaltet med respekt for fiskenes naturlige liv og levesteder.
Men vigtigst – man sparker ikke til dem der ligger ned
For den altovervejende del af 90 procent af dansk fiskeri ligger efter fiskernes egen vurdering ned. Man har alene det seneste års tid tabt for nogles vedkommende halvdelen af sine værdier på Brexit-aftalen men også på én alt for ringe aftale med Norge. Dette tillagt kommende fredninger af mere end 10 procent af det danske havområde (fiskevand), øget råstofindvinding og klapning i de kystnære områder, sammenholdt med yderligere etablering af habitatområder, natura 2000 og havvindmølleparker samt energi-øer i Nordsøen og i Østersøen, så står disse fiskere nu svagere end tidligere set.
Danmark Fiskeriforening PO (DFPO) har på den baggrund foreslået en ophugningspulje for danske fiskefartøjer på 225 mio kroner. En ordning som staten bør bidrage til, da det er fiskerne der har betalt for denne handelsaftale med Storbritannien, som EU har indgået. Bedre formuleret ved, »Fiskeriet var det sidste problem i Brexit-forhandlingerne, inden aftalen kunne indgås. Fiskerne kom så til at betale med de kvoter, de selv har købt og betalt for og det er ikke fair, at fiskerne skal betale for at bidrage til, at der bliver indgået en overordnet handelsaftale, der inkluderer meget mere end fiskeriet, mellem EU og Storbritannien.«
Flere fiskere kan på den baggrund ende med at trække sig fra fiskeriet og branchen. De vil sikkert vælge at lade deres fartøj blive ophugget på grund af risikoen for overkapacitet.
Det der formentlig vil ske i den forbindelse er, da de fleste danske fartøjer er ejet af skipperen selv, sikket vælger at trække sig helt tilbage, for de midler de har fået til at ophugning af deres fartøj og derefter tage det ud af fiskeriet.
Når man reducerer i antallet af fartøjer incl. deres kvoter, så styrker man på sigt rentabiliteten i det øvrige fiskeri. Hvilket, på den lange bane, vil tiltrække flere unge til fiskeri-erhvervet og til branchen. Det sker bedst ved, at fiskerne kompenseres for deres tab af kvoter og med en fornuftig ophugning af fiskefartøjer med kvoter, som lægges op og siden lægges ind i Fiskerfonden, som derefter administrerer ordningen. Fiskerfonden uddeler i forvejen hvert år, gratis kvoter. Det kunne som i dette tilfælde være i forhold til dét man har mistet ved Brexit-aftalen, så fiskerne ikke behøver at bruge endnu flere penge på køb af kvoter.
Dansk fiskeri står sig bedst ved, at man samles kollegialt i denne situation og ikke spredes i særinteresser.
