Fiskeristyrelsen søger en selvstændig og ansvarsfuld special- eller chefkonsulent, der vil sikre god intern styring, koordinering af bl.a. større revisionshenvendelser og opfølgning på implementeringen af vores genopretningsarbejde i styrelsen.
Lidt om alt det vi tilbyder
Du vil få lejlighed til at bruge din energi på at skabe og vedligeholde robuste processer og systemer for god internt tilsyn, ledelsesinformation, koordinering og kvalitetssikring. Du tilbydes arbejdsopgaver, hvor din omhyggelighed, dit ønske om overblik og din interessere for styring i høj grad er efterspurgt. Endelig får du også mulighed for at indtage en central og meget vigtig rolle for organisationen, da du betjener direktionen direkte med deres udøvelse af ledelsestilsyn og risikostyring. Du bliver styrelsens 2. forsvarslinje og skal udføre centrale tilsyn med opgaveløsningen på vegne af direktionen. Du vil være placeret i direktionssekretariatet og referere til vicedirektøren.
I det daglige vil du også komme til at arbejde tæt sammen med resten af organisationen om bl.a. ledelsestilsyn, risikoanalyser, revisionsbesøg og -henstillinger, og eksterne bestillinger og have en tæt dialog med departementet. Du vil herudover have en rolle som i de interne revisioner af arbejdet med informationssikkerhed.
Det forudsætter, at du
- har en relevant videregående uddannelse, fx samfundsvidenskabelig eller revisionsrelateret uddannelse
- Sætter pris på at samarbejde
- Er god til at strukturere
- Besidder en høj detaljeorientering og procesforståelse
- Har en god analytisk sans
- Kan omsætte komplekse problemstillinger i klar tekst og tale
- Har lyst til og er god til at indtage en koordinerende rolle
- Evner bredt samarbejde
- Arbejder selvstændigt og kan prioritere egen tid, når der både er tidspres og mange bolde i luften
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er en fuldtidsstilling, er ledig til besættelse snarest muligt. Ansættelse vil ske som special- eller chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Akademikernes Centralorganisation og Finansministeriet.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner og tjenestested er Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Yderligere oplysninger
Du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Joan Reimann på 7218 5820, hvis du gerne vil vide mere om stillingen.
Du kan læse mere om Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk og følge os på sociale medier. Vi har fokus på at sikre god trivsel i et balanceret arbejdsliv med gode muligheder for at udvikle sig og tage fagligt ansvar.
Ansøgning
Stillingen søges via knappen “søg dette job” her på siden. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse skal være modtaget senest 23. november 2022.
Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Styrelsen beskæftiger ca. 270 medarbejdere og omfatter en central del, der består af en afdeling i København og en afdeling i Augustenborg, samt den regionale fiskerikontrol. Stillingen ligger i afdelingen i København.