Mogens Jensen har som minister for fiskeriet, valgt ikke at lytte til fiskeri-erhvervet omkring kameraovervågning, men har istedet valgt at lytte til forvaltningsfolk og DJØF’s beregnere samt de grønne »bevar mig vel« organisationer. Fiskeriet er ikke blevet hørt i sagen.
Ministeren er senest gået over stregen i en udsendelse på P4 Nordjylland, hvor han udtalte, at Danmarks Fiskeriforening har sagt god for kameraer om bord på fiskefartøjer i Kattegat. I så fald skulle foreningen have gået lodret imod sine medlemmer. Dette er ikke tilfældet og Danmarks Fiskeriforening (DFPO) har klart og tydeligt igennem hele sagen sagt – NEJ TIL KAMERAÉR OMBORD.
Selv skriver DFPO omkring Kamera-overvågningen. Det er en overimplementering af EU’s regler for fiskerikontrol og et indgreb uden proportionalitet i fiskernes personlige frihed. Det er en drastisk overskridelse af den personlige frihed, når staten planlægger at opsætte kameraer på private fartøjer og overvåger privatansatte 24-7. Sådan bør en retsstat i et retssamfund ikke agere. En fiskerikontrol, der ovenikøbet er sat i søen inden en lang række juridiske spørgsmål i forhold til Retsplejeloven, Offentlighedsloven, Persondatabeskyttelsesforordning m.v., er ordentligt belyst.
Juridisk rapport på vej fra DFPO
Samtidig er det hovedrystende, at Fiskeristyrelsen søsætter et projekt om overvågning, uden at have den mindste idé om, hvorledes kamera-overvågningen skal administreres og hvorledes fiskernes rettigheder kan beskyttes. Derfor kommer DFPO snarest med en juridisk rapport, der skal åbne politikernes øjne og efterfølgende få dem til at erkende, at kameraovervågningen er helt ude af proportioner.
Med denne »Mogens Jensen’s« partiske og snæversynet kameraordre, der urimeligt og undertrykkende fjerner fiskeriets selvbestemmelsesret og nærmest eksproprierer den istedet, så er det psykiske gode arbejdsmiljø og produktiviteten i erhvervet fuldstændigt forsvundet, som dug for solen. Trivsel på arbejdspladsen og på kutteren er yderst vigtig og altafgørende for den videre ekspansion og vækst i faget. I stedet er dette nu vendt til mismod og modløshed blandt fiskerne, der trods årtiers kvoteknæk og regelbureaukrati, ellers lovlydigt har fuldt myndighedernes anvisninger og forordninger.
Det kulminerer nu med ministerens overimplementering og enegang i Europæisk sammenhæng, omkring kameraovervågning af fiskeriet. Noget som fiskerne føler som en mistillid og mistro, med en generaliserende, der sværtere hele erhvervet. Flittige og hårdtarbejdende fiskere, der bare vil have lov at fiske i fred, føler sig nu stemplet som værende utroværdige samt uærlige og nærmest kriminelle.
Vi har desværre ikke en Fiskeriminister der føler for erhvervet og fiskerne. Han forstår ikke deres frustrationer. Man burde istedet have en minister, der klart bakker fiskeriet op, da erhvervet står overfor én af de største økonomiske nedture i årtier. pga. Corona-virusen. Men udsigten til britisk ubøjelighed i de sidste forhandlinger omkring Brexit, er der også på den baggrund hårdt brug for en minister, der istedet for at bøje sig for, skærer igennem og løfter fiskeriet, så de kommende års udfordringer kan blive løst tilfredsstillende for fiskerne.
Mogens Jensen syntes ikke at være en sådan person til opgaven.