På en ekstraordinær indkaldt generalforsamling har Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening besluttet at indstille sine aktiviteter permanent.
Så fredag aften blev der således sat endegyldigt punktum for foreningens historie, da medlemmerne selv stemte for opløsningen af Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening. Det skriver TV2 Bornholm
»Men der er ingen forretning i at fiske på Bornholm, og der er heller ingen fremtid i det,« forklarer den nu afgårende formand Thomas Thomsen for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening.
Årsagen er blandt andet manglende vilje hos politikerne, lyder det fra formanden
»Jeg føler virkelig, at politikerne har svigtet os. Både med hensyn til den store sæl-bestand og udledningerne til Østersøen. Ingen af landene omkring Østersøen overholder Helcom-aftalen. Dette er ikke kun et dansk problem, det er ikke noget, vi kan løse alene. Vi har hele tiden opfordret politikerne til at sætte sig sammen og drøfte dette. Både med hensyn til udledninger i Østersøen og sæl-bestanden.«
»Det er ikke særlig sjovt at skulle lukke. Og ja, foreningen har været her i 141 år, men der er fundet meget ældre fiskekroge på Bornholm. Fiskeriet vil selvfølgelig fortsætte, men ikke i samme omfang som tidligere, og det er da sørgeligt,« siger han og slutter med at sige, at han virkelig håber der bliver gjort noget ved problemerne, så man engang kan sejle ud i sin jolle og fange en fisk til middag igen.
Marie Storr-Paulsen, der er sektionsleder ved DTU Aqua, har blandt andet forsket i Østersøens torskebestand.
»For ca. 40 år siden, i ’80’erne, var der et overfiskeri omkring Østersøen, men vi kan se, at i de seneste mange år har det ikke været hovedårsagen til, at fiskeriet har været dårligt,« siger hun.
Hun retter derimod sin opmærksomhed mod udledningerne til Østersøen, som giver iltsvigt i havet. »Det, som er udfordringen ved næringsstoffer, er når markerne bliver gødet, så kan det godt være, at planterne ikke når at optage alle næringsstofferne. De kan derefter blive båret ud i havet, når det regner, og det giver nogle kæmpe opblomstringer af alger. Når de alger falder til bunds og dør, så æder bakterierne på bunden dem, og det kræver ilt. Så jo flere alger, jo mere ilt tager bakterierne fra havets bund. Og det er det, der giver iltsvind,« fortæller hun.
Og iltsvindet giver derfra en dominoeffekt på torskens føde, også kendt som bænkeskrubbere, der nu er forsvundet. Derfor kræver det mere energi for torsken at finde føde, og på trods af at torsk er gode til at flytte sig, når deres livsvilkår bliver forringet, så bliver der alligevel nogle, som så skal bruge mere energi på at trække vejret, fordi der er mindre ilt tilstede,« forklarer sektionslederen fra DTU.
Oveni det er temperaturen i de danske farvande steget med over 1,5 grader celsius, hvilket torsk heller ikke er begejstret for. Sammenholdt med udfordringerne fra Grå-sælen, der lever tæt på Bornholm, så spreder grå-sælen parasitter (leverorm) til sine omgivelser, som ender i torskens lever. Her ødelægger parasitten fiskens lever og dens evne til at danne fedt-ophobning
