Fiskeriets Arbejdsmiljøråd søger ny konsulent

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd søger ny konsulent

Det er Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, der som rådgiver for fiskeriet, er på jagt efter en ny arbejdsmiljøkonsulent, til opgaverne med at fremme fiskernes sikkerhed og rådgive om arbejdsmiljø og sikkerhed om bord på fiskefartøjerne.

Arbejdsmiljørådet søger en medarbejder, der har et bredt kendskab til fiskerierhvervet eller det maritime generelt og som vil være med til at præge udviklingen inden for sikkerhed og sundhed til søs. En medarbejder der har erfaringer med projektarbejde, og som vil sparre med kollegaerne i et uformelt arbejdsmiljø.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er et team, som arbejder for et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø til søs. En arbejdsplads der har fokus på udvikling, og som løbende arbejder med at forbedre arbejdsprocesser og samarbejde internt såvel som eksternt. Et ambitiøst firma, der stiller krav til sig selv og den kommende nye arbejdsmiljøkonsulent, som vil blive klædt på til, at rådgive om arbejdsmiljø, sikkerhed til søs og forebyggelse af arbejdsulykker samt psykisk arbejdsmiljø, som trivsel og sundhed.

Du kan læse mere om Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og den ledige stilling som arbejdsmiljøkonsulent her.

Du kan også kontakte direktør Flemming Nygaard Christensen på enten mail flemming@f-a.dk eller på telefon 5152 7766.