Tobis fiskeriet synes hverken at starte værre eller bedre end tidligere år. I Thyborøn er der et døgns ventetid for losning. Skagen konkluderer, at biologerne har taget fejl, igen.
Tirsdag morgen er beskeden fra Thyborøn, at leverandører, som leverer tobis til den andelsejede fabrik, må påregne et døgns ventetid i havnen, før der er plads ved losse kranerne. Dermed synes alt ved det gamle. For når tobis sæsonen er godt i gang opstår der kødannelse og ventetid – alt andet lige et godt tegn, og en indikator for, at der er mange fisk i havet.
I Hvide Sande lander en gruppe mindre fartøjer, som med succes fisker omkring 10 timer fra havnen. Og fabrikkerne i Hanstholm og Skagen klager heller ikke.
Sådan er situationen 10 dage efter fiskeriet med forsinkelse blev åbnet d. 15. april. Årets kvote er rekord lav, men det er aftalt, at fiskeriet i en 14 dages periode følges tæt af biologer. I fald den biologiske masse er til stede, kan den meget lille kvote evt. øges.
”Fiskeri intensiteten er god og de prøver vi selv analyserer, viser, ifølge vore folk, et fornuftigt miks af et, to og tre årige tobis”, forklarer Chr. Bisgaard, direktør for TripleNine AmbA i Thyborøn; ”Vi håber nu de prøver, der er indsendt til biologerne, bekræfter vor opfattelse”.
I Skagen mener man der er nøjagtig lige så mange tobis i havet som tidligere år.
Bestyrelsesformand Jens Borup fra Fiskernes Fiskerindustri Amba siger i en presse meddelelse, at der landes så mange tobis i de rigtige årgange og størrelser, at det efter skagensfolkenes erfaring beviser, at fiskeribiologerne tog fejl, da de for få måneder siden vurderede bestanden rekordlav, med den konsekvens, at kvoten blev beskåret med 90%.
Set i lyset af den gode sæson
FiskerForum.com