Med to kommende valg, et til Europa parlamentet og et dansk Folketingsvalg nært forestående, er det vigtigt at branchen får kridtet stregerne op, således Dansk Fiskeri fremstår knivskarpt og med en profil der viser vigtigheden af et bæredygtigt og innovativt erhverv.
Det er uomtvisteligt, at den danske fiskerisektor giver et stort bidrag til dansk økonomi. Når alle aktiviteter sammentælles, understøtter fiskerisektoren målt på det danske bruttonationalprodukt (BNP) i alt 13,6 mia. kr. og målt på beskæftigelsen, hele 16.100 årsværk. Sektoren omsatte i 2018 for ialt 33,9 mia. kr. Tal der helt taler deres egen historie.
Fiskerisektoren skaber afledt økonomisk aktivitet lokalt
Aktiviteterne i fiskerisektoren fører økonomiske ringe i vandet med sig, som understøtter hele det lokale erhvervsliv.
i rapporten benyttes en såkaldt input-outputmodel, til at beregne disse ringe i vandet. Modellen giver mulighed for på en konsistent måde at måle den økonomiske betydning af en branche i en økonomi ved at benytte viden om brancherne’s gensidige afhængighed fra Danmarks Statistiks nationalregnskab.
Med Danmarks Statistiks input-output tabeller opgør rapporten fiskeriets og fiskeindustriens økonomiske fodaftryk gennem tre forskellige kanaler:
- Direkte – værdiskabelse og arbejdspladser i fiskeindustrien
- Indirekte – værdiskabelse og arbejdspladser hos underleverandører og deres underleverandører i Danmark som følge af fiskeindustriens køb af varer og tjenester og investeringer.
- Inducerede – værdiskabelse og beskæftigelse skabt via lønninger, som udbetales i fiskeindustrien eller hos underleverandører og forbruges igen i Danmark
Fiskerisektoren understøtter et samlet BNP-bidrag på 13,6 mia. kr.
Fiskerisektoren bidrog direkte til Danmarks bruttonational-produkt (BNP) med 6,3 mia. kr. i 2015. Det direkte BNP-bidrag består af de samlede lønomkostninger og bruttooverskud i sektoren.
Beregninger viser, at fiskerisektoren med sine køb af danske varer og tjenester derudover understøttede et yderligere BNP-bidrag gennem indirekte effekter på 3,2 mia. kr. i 2015.
Når de beskæftigede i fiskerisektoren og hos underleverandører forbruger indkomsterne i Danmark igen, understøtter det yderligere aktivitet og værdiskabelse. Fiskerisektoren understøttede et yderligere BNP-bidrag gennem disse inducerede effekter på 4,1 mia. kr. i 2015.
I alt understøttede fiskerisektoren et BNP-bidrag i Danmark på 13,6 mia. kr. i 2015 gennem direkte, indirekte og inducerede effekter. Heraf stod fiskeriet og fiskeindustrien begge for 5,1 mia. kr. Dette giver et BNP-bidrag på 14,7 mia. kr. i 2018, hvis man antager, at værdistrømmene følger værdiudviklingen i eksporten af fisk- og fiskeprodukter.
16.000 jobs i Danmark
Foruden de knap 7.000 årsværk, der er beskæftiget i fiskeri-sektoren, understøtter den yderligere ca. 9.000 årsværk i Danmark gennem de indirekte og inducerede effekter. Det svarer til, at hver beskæftiget i fiskerisektoren understøtter yderligere 1,4 danske jobs i andre brancher end fiskeriet, fiskeindustrien og engroshandel med fisk.
De understøttede jobs gennem direkte og inducerede effekter er ca. i samme størrelsesorden med ca. 4.700 årsværk fra indirekte effekter og 4.600 fra inducerede effekter.
Fiskeindustrien understøtter jobs hos en bred palet af underleverandører
Hvor fiskeriet i høj grad køber fra værfter, services i havnen, fødevareindustrien og fra pengeinstitutter, køber fiske-industrien varer og tjenester fra en bred palette af underleverandører i Danmark. Eksempelvis køber fiskeindustrien transportydelser, hvilket afspejler sig i en indirekte jobskabelse hos danske vognmænd. Samlet indkøbte fiskeindustrien for 1,7 mia. kr. i Danmark i 2015.
Fiskeindustrien understøtter overraskende mange indirekte jobs i branchen »ejendomsservice«. Det skyldes blandt andet, at der er relativt mange jobs per omsætningskrone i denne branche.
Fiskeindustriens køb for 1,2 mia. kr. hos danske fiskere og akvakultur og for godt 1.0 mia. kr. fra engroshandel med fisk og fiskeprodukter er ikke inkluderet i opgørelsen her for at undgå
dobbeltregning af effekterne.
Hvis de indirekte effekter fra engroshandlen med fisk og fiskeprodukter tillægges, udgør den samlede indirekte jobskabelse fra de tre brancher (fiskeri plus fiskeindustri plus engroshandel) i alt ca. 4.700 årsværk.
Når indkomsterne forbruges igen, understøtter det jobs helt oppe på hovedgaden
Der understøttes samlet 4.600 årsværk fra fiskeriet, fiske-industrien og engroshandlen med fisk og fiskeprodukter gennem inducerede effekter.
De ansatte i fiskerisektoren, samt de indirekte ansatte som følge af brancherne indkøb, bruger en stor del af deres indkomst på forbrug i lokalområderne. Dette forbrug understøtter jobs i stort set alle servicebrancher, da husholdninger generelt køber fra en bred vifte af brancher i Danmark. Fx bruges pengene på mad og tøj, hvilket understøtter mere end 1.100 årsværk i detailhandlen. Forbrug på restaurantbesøg understøtter over 400 årsværk, mens der tilsammen understøttes 700 årsværk i daginstitutioner, pengeinstitutter, reparation og vedligeholdelse, læger, tandlæger, frisører og vaskerier. Alle disse årsværk understøttes på baggrund af de indkomster, der tjenes i fiskerisektoren og de indirekte lønninger i andre brancher.
De afledte effekter er større i fiskeriet end i landbruget og skovbruget
Hvis vi kigger isoleret set på fiskeriet, understøtter hver beskæftiget 1,5 ekstra jobs i Danmark gennem indirekte og inducerede effekter. De afledte effekter per beskæftiget er dermed større i fiskeriet end for eksempel i landbruget og i skovbruget, som ligger på 0,6 – 0,9 ekstra jobs i andre brancher per direkte beskæftiget.
Ser vi derimod isoleret på fiskeindustrien, understøtter hver beskæftiget i gennemsnit 2,6 ekstra jobs i andre brancher i Danmark gennem indirekte og inducerede effekter.
Antallet af afledte jobs per direkte beskæftiget i fiske-industrien er mindre end hos eksempelvis danske mejerier, hvor hver beskæftiget i gennemsnit understøtter 5,5 ekstra årsværk i andre brancher gennem de indirekte og inducerede effekter. De afledte effekter er lavere i fiskeindustrien, fordi den importerer en stor del af sine råvarer. Det står i
kontrast til de mange danske mælkeproducenter, som leverer til mejerisektoren. Tilsvarende er tallet for slagterier godt 4 beskæftigede i andre brancher per beskæftiget i slagterierne. Det er her særligt danske svineproducenter, som trækker tallet op.
Antallet af afledte beskæftigede per beskæftiget i fiskeindustrien stemmer imidlertid ca. overens med den øvrige fødevareindustri i Danmark.
Landingerne af fisk i Danmark er koncentreret i jyske havne
Havnene i Hanstholm, Skagen, Thyborøn, Hirtshals og Hvide Sande udgør krumtappen for faciliteringen af dansk fiskeri. Målt på værdien af landingerne udgjorde disse fem havne næsten 85 procent af landingerne i de danske havne, som i alt beløb sig til 4,2 mia. kr. i 2018.
I Skagen havn blev der landet for over 1 mia. kr. fisk i 2018 fra både danske og udenlandske fiskere. Dermed er Skagen Havn den største fiskerihavn i Danmark målt på landet værdi. Thyborøn og Hanstholm lå begge på omtrent 850 mio. kr. De tre havne stod for næsten to- tredjedele af alle landinger i Danmark i 2018 målt på værdi.
De danske havne har hver især specialiseret sig i forskellige fiskearter:
- Skagen fokuseres der på pelagiske arter
- Hanstholm og Hirtshals landes der mest fisk til konsum
- Thyborøn er stærke på protein- og fladfisk.
- Esbjerg havn er udviklingen gået væk fra fiskeriet og mod en specialiseringen inden for offshore. Dermed har havnene i Danmark skabt specialiserede klynger indenfor hvert sit område indenfor fiskeri og offshore.
