Fiskere måtte flygte for livet, da kutteren O 78 »Rikke Hansen« maskinrum pludselig stod i lys lue, derefter var der kun én vej, ud over rælingen for de to fiskere ombord.
Branden opstod omkring midnat, natten til torsdag, hvor »Rikke Hansen« befandt sig omkring 8 sømil sydvest for Bagenkop på Langeland. De to fiskere, på henholdsvis 27 og 71 år, kunne ikke slukke branden og de valgte istedet at gå i redningsflåden. De var kommet kommet så hurtigt fra borde, at de ikke havde nået at få hverken mobiltelefoner eller andet radioudstyr med fra kutteren. De forsøgte istedet forgæves at tilkalde hjælp ved at affyre nødblus. Men pga. vejret og den dårlige sigtbarhed, reagerede ingen.
Herefter skulle der gå helt op til 16 timer i det iskolde vand, før fiskerne selv drev i land på den vestlige side af Ærø, fortæller vagtchef fra Fyns Politi Lars Fredensborg til Fyns.dk
Fiskerne blev efterfølgende, stærkt underafkølede, kørt til Ærø Sygehus, hvor de trods det hårde og lange ophold i redningsflåden meldes i god bedring og helt uden for livsfare.