Når det gælder naturgenopretning, er der få, der kender havet bedre end dem, der dagligt arbejder og færdes i det. Fiskerne ser havets tilstand med egne øjne, kender levestederne og ved, hvor indsatsen kan gøre størst nytte. Det samme gælder forskerne fra universiteter og forskningscentre.
Alligevel er det i første omgang kommuner, NGO’er, nonprofit- og interesse-organisationer, der kan søge midler fra den nye pulje på 43,5 mio. kroner, som miljøminister Magnus Heunicke (S) har stillet til rådighed for havnatur-projekter.
Læs Miljøminister Magnus Heunickes pressemeddelelse her
Selektiv udvælgelse af modtagere
Det springer i øjnene, at udvælgelsen af tilskudsberettigede modtagere er relativt selektiv. Ifølge Havnaturfonden, der i samarbejde med Den Danske Naturfond administrerer puljen, kan kun kommuner, sammenslutninger af kommuner og private organisationer søge. Fagfolk, universiteter og forskningscentre er ikke omfattet, selvom de ofte har den faglige ekspertise, der kan sikre, at projekterne gennemføres med størst mulig naturmæssig effekt.
Der er altså et tydeligt skel mellem, hvem der formelt kan ansøge, og hvem der potentielt kunne bidrage mest konstruktivt.
Puljens anvendelse og kriterier
Puljen giver mulighed for at genoprette stenrev, muslingebanker og ålegræs. Ansøgninger vurderes blandt andet på genopretningspotentiale, projekternes modenhed, planlægning og kompetencer, geografisk placering inden for prioriterede områder samt lokal inddragelse og medfinansiering.
Private forskningsinstitutioner, universiteter, virksomheder og enkeltpersoner kan dog ikke søge, hvilket betyder, at midlerne hovedsageligt kanaliseres til de organisationer, der allerede er omfattet af ordningen.
Perspektiv og faglig inddragelse
Udvælgelses-kriterierne kan fremstå begrænsende og giver indtryk af, at nogle potentielt kvalificerede aktører fravælges på forhånd. Når fiskere og forskere ikke inddrages, kan projekterne risikere at blive mere teoretiske øvelser fremfor praktiske tiltag, der effektivt forbedrer havets levesteder.
Hvis målet er en bæredygtig og robust genopretning af hav-naturen langs Danmarks kyster, kan det derfor være værdifuldt at overveje, hvordan både fagfolk og dem, der lever af og med havet, kan få en mere central rolle i planlægningen og udførelsen af projekterne.
