Fokus på fiskere og landbrug overser en afgørende faktor: et massivt pres fra sæler og skarver.
Det skriver karl Iver Dahl-Madsen om i sin artikel »Man retter landmænd og fiskere for sæler og skarver«
Når fiskebestandene svækkes i danske farvande og Østersøen, rettes kritikken ofte mod fiskeri og landbrug. Overfiskeri og udledning af næringsstoffer fremhæves som hovedårsager – men billedet er langt mere nuanceret. For selv om både fiskeri og landbrug spiller en rolle, peger flere tal og undersøgelser på en væsentlig – og ofte overset – faktor: et stigende pres fra rovdyr som sæler og skarver.
I Østersøen anslås bestanden af gråsæler til omkring 60.000 dyr. Hver sæl spiser i gennemsnit cirka 1,6 ton fisk om året. Samlet betyder det et forbrug på op mod 100.000 ton fisk årligt. Hertil kommer skarver, som i danske farvande alene anslås at æde omkring 16.000 ton fisk om året – herunder store mængder småtorsk.
Samtidig viser undersøgelser, at sæler ikke kun tager fisk, der kan registreres i fangsterne, men også forårsager skjulte tab. I visse områder kan op mod halvdelen af fangsten gå tabt som følge af sælaktivitet. Det betyder ikke, at fiskeri og landbrug er uden ansvar. Iltsvind og næringsstofudledning er fortsat reelle udfordringer, selv om udledningerne i flere tilfælde er reduceret gennem de seneste årtier.
Men når debatten ensidigt fokuserer på disse faktorer, overses en væsentlig del af det samlede pres på fiskebestandene.
Virkeligheden er, at havmiljøet påvirkes af mange forhold på én gang: klima, iltsvind, historisk overfiskeri, miljøpåvirkninger – og et stigende rovdyrtryk. Derfor begynder også EU nu at se på mulighederne for regulering af sæler og skarver. For hvis målet er flere fisk i havet, kræver det en bredere og mere realistisk forvaltning.
Ellers risikerer man at fastholde en forsimplet fortælling – mens problemerne fortsætter.
