Efter lange forhandlinger er fiskekvoterne i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat forhandlet på plads for 2024. Udover at flere kvoter stiger markant, har fiskeriminister Jacob Jensen (V) sikret en bifangstkvote for torsk i Kattegat, så jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Samtidig er der endelig forhandlet en aftale på plads om den omstridte makrelfordeling i EU.
Efter lange natteforhandlinger blev EU-landene tirsdag formiddag enige om fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat for 2024.
Aftalen kommer i forlængelse af de bilaterale og trilaterale aftaler, som EU indgik med Storbritannien og Norge i fredags. Flere af de fælles bestande stiger betragteligt i de tre farvande, hvor dansk fiskeri har langt størstedelen af sin omsætning. I 2022 blev der landet fisk for ca. 2,3 mia. kroner i de tre farvande.
Fra dansk side har særligt en tilstrækkelig bifangstkvote for torsk i Kattegat, en øget kullerkvote, et opgør med Irland om makrel og fortsat mulighed for at opretholde et ålefiskeri stået øverst på fiskeriminister Jacob Jensens (V) liste.
Torsken i Kattegat har det fortsat svært. Det betyder, at bifangstkvoten for torsk i Kattegat falder med 10 procent sammenlignet med 2023. Reduktionen er dog betydelig mindre, end den 47 procents reduktion, som EU-Kommissionen i første omgang lagde op til. En tilstrækkelig bifangstkvote er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet i Kattegat kan fortsætte. Jomfruhummerfiskerne er vigtige for mange lokalsamfund langs de danske kyster.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), siger:
”Jeg er godt tilfreds med det overordnede resultatet af de fiskeriaftaler, vi har indgået. Det er et resultat med generelt bedre fiskerimuligheder, end vi har set de senere år. Der er flere af bestandene, der har det godt, og det kan vi se i vores kvoter for bl.a. torsk, kuller og sild i Nordsøen og Skagerrak. En vigtig prioritet har været at få løst nogle af de udfordringer, jomfruhummerfiskeriet i Kattegat har. Dels ved at sikre en tilstrækkelig bifangstkvote på torsk. Og ved at sikre en højere kullerkvote. Begge dele er lykkedes.”
Længeventet aftale om makrelfiskeriet
Makrelkvoten i norske farvande, som Danmark historisk har haft den fulde andel af, har siden 2021 ikke kunnet fiskes pga. uenighed i EU. Det er der nu fundet en længe ventet løsning på, så Danmark kan påbegynde fiskeriet af sin del af kvoten for 2023 med det samme.
Det har været vanskeligt at finde et kompromis. Danmark har stået meget isoleret i ministerrådet, og det var vigtigt at få en aftale ved dette rådsmøde. Med den nye aftale, kan danske fiskere fra årsskiftet fiske 70 procent af den fælles kvote for makrel på samlet 12.000 ton. Det svarer til en værdi på ca. 95 mio. kroner for den danske andel i 2024. Og i 2026 og fremefter kan Danmark fiske 75 procent af denne kvote.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen (V), siger:
”Vi har kæmpet benhårdt for at få en aftale i stand om makrel. Desværre får løsningen betydelige konsekvenser for det danske makrelfiskeri, fordi vi har måttet afgive mere kvote, end jeg ville have ønsket, for at lande en aftale. Men det har været vigtigt at få en aftale efter to år uden makrelfiskeri, så jeg vil hellere have 75 procent af en kvote, end 100 procent af ingenting.”
Væsentlige resultater – fiskerimuligheder 2024
- Der er indgået fiskeriaftaler med Norge og Storbritannien, så der er klarhed over kvoterne fra årets begyndelse og adgang til fiskeri i norske farvande.
- Kvoten for torsk i Nordsøen stiger med 12 procent, og kvoten for torsk i Skagerrak stiger med 15 procent. En række supplerende, målrettede tiltag for at genoprette torskebestanden videreføres.
- Kvoten for torsk i Kattegat reduceres med 10 procent og er fortsat en bifangstkvote. Selektive redskaber med høj torskeselektivitet skal anvendes, medmindre man inkluderes i et projekt med elektronisk monitorering med kamera i 2024. Som supplement til kvoten kan en medlemsstat inden for en grænse på 30 procent af sin kvote tildele fartøjer, som deltager i et projekt med elektronisk monitorering med kamera, ekstra kvote. Det må maksimalt være 300 kg. pr. fartøj.
- Kvoten for kuller i Nordsøen stiger med 66 procent, og kvoten for kuller i Skagerrak/Kattegat stiger med 74 procent.
- Sildekvoten for konsum i Nordsøen stiger med 40 procent, mens sildebifangstkvoten er uændret.
- Sild i Skagerrak/Kattegat må fortsat kun fiskes som bifangst inden for en begrænset mængde, men det er samtidig muliggjort, at sildekvoterne kan fiskes fuldt ud i Nordsøen.
- For makrel er der etableret en ny kvote i Nordsøen, som erstatter den hidtidige kvote i norsk farvand, som var 100 procent allokeret til Danmark. Det sikres hermed, at den hidtidige kvote kan fiskes i Nordsøen uden adgang til norsk farvand. En del af Danmarks kvote overføres til vestlige farvande. Danmarks kvoteandel for 2023 kan fiskes nu.
- For ål videreføres lukkeperioden på seks måneder i ålens vandringsperiode. Af hensyn til fiskerierhvervet kan medlemslandene fastsætte en eller flere perioder på op til i alt 30 dage inden for lukkeperioden, hvor fiskeri kan tillades, lukkeperioden skal forlænges tilsvarende. I ICES område 3 (Østersøen, Skagerrak og Kattegat) skal der være enighed mellem medlemsstaterne om en samlet plan for lukninger. Såfremt der ikke kan opnås enighed bliver lukkeperioden fra 15. september 2024 til 15. marts 2025 uden mulighed for 30 dages fiskeri.
