De to skibe er stødte sammen i Nordsøen nord for Thyborøn
Der er tale om belgisk fiskekutter og fragtskibet Golden Trader, som er hjemmehørende på Malta, oplyser Søværnets Operative Kommando i Aarhus.
Der er ved påsejlingen ikke sket alvorlige personskader, dog har en af fiskerene ombord på den belgiske kutter fået nogle fiskekasser i hovedet ved kollisionen.
Øjevidner som har set skibet i Thyborøn beretter at der voldsomme skader på selve fartøjet – og at det er et heldigt at der ikke er sket de seks fiskere mere.
Kutteren som har en besætning på seks fiskere, var på vej mod Thyborøn for at losse fisk da uheldet indtraf oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV2.
Fragtskibet bliver nu tilbageholdt af myndighederne. Årsagen til sammenstødet er endnu ukendt – og skete i klart vejr, nærmere undersøgelser forventes at afklare dette.