Forskere peger på flere forklaringer på den usædvanligt tidlige algeopblomstring langs de danske kyster.
I en artikel hos DR Nyheder beskrives det, hvordan brune alger – det såkaldte fedtemøg – i år er blevet observeret usædvanligt tidligt langs danske kyster og i flere fjorde.
Observationer blandt andet fra Hårby på Fyn har sat gang i en politisk debat midt i valgkampen, hvor Enhedslisten efterlyser en akutplan for havmiljøet og peger på udledning af næringsstoffer fra landbruget som en væsentlig del af forklaringen.
Regeringen fremhæver til gengæld den såkaldte grønne trepart som en vigtig del af løsningen, mens andre partier advarer mod at gøre landbruget til den eneste forklaring i en valgkamp. Samtidig understreger forskere, at havmiljøet fortsat er under pres, og at der er behov for langsigtede løsninger.
Men ét spørgsmål står stadig tilbage:
Hvorfor dukker fedtemøg op allerede i begyndelsen af marts – flere måneder før det normalt viser sig i danske farvande?
Det spørgsmål ser FiskerForum.dk nærmere på her, hvor vi samler den faglige viden og de mest sandsynlige forklaringer fra havforskningen.
Hvad ligger bag den tidlige opblomstring?
Normalt dukker fedtemøg først op langs de danske kyster, når foråret for alvor tager fat, og solens lys og varme får mere magt. Men i år melder både lystfiskere og kystfiskere om store mængder trådformede alger allerede i marts.
Det vækker opsigt, fordi fedtemøg normalt forbindes med de lunere måneder senere på foråret og hen over sommeren. Når algerne dukker op så tidligt, peger forskningen på, at der sandsynligvis er flere forhold på spil samtidig.
Fedtemøg omtales i både forskning, medier og NGO-rapporter som et tegn på ubalance i havmiljøet. Problemet kobles ofte til eutrofiering, altså overgødskning af havmiljøet med især kvælstof og fosfor. Men forskere peger også på andre faktorer som temperatur, strømforhold og mangel på naturlige »græssere« i økosystemet. Fedtemøg er i virkeligheden en samlebetegnelse for hurtigtvoksende trådformede alger, blandt andet vatalger og dunalger. De betegnes ofte som opportunistiske alger, fordi de kan vokse meget hurtigt, når forholdene er til stede. Hvis der er rigeligt med næringsstoffer i vandet, kan de på kort tid danne store mængder biomasse og brede sig over store områder langs kysterne.
Næringsstoffer spiller en central rolle
I løbet af vinteren transporteres store mængder kvælstof og fosfor ud i havet via åer, dræn, nedbør og spildevand. I den mørke vinterperiode bliver disse næringsstoffer ikke udnyttet i samme grad af algerne. Men når dagslyset vender tilbage sidst på vinteren, kan algerne pludselig få langt bedre vækstbetingelser.
Resultatet kan være en tidlig opblomstring – allerede før foråret for alvor er begyndt.
Storme kan frigive næringsstoffer fra havbunden
En anden mulig forklaring findes på havbunden. Kraftige vinterstorme eller is, der bevæger sig hen over lavvandede områder, kan hvirvle sediment op og frigive næringsstoffer fra bunden. I forskningen omtales dette som intern næringsstofbelastning – altså at næringsstoffer, der ligger lagret i havbunden, igen bliver tilgængelige i vandet. Når det sker, kan det give algerne et ekstra vækstskub.
Samtidig er der i det kolde vintervand færre organismer, der æder algerne. Små planktondyr og andre organismer, der normalt holder algevæksten i skak, er mindre aktive om vinteren. Det betyder, at algerne i det tidlige forår kan vokse mere frit, uden den naturlige regulering der normalt begrænser væksten senere på året.
Små temperaturændringer kan gøre en forskel
Alger reagerer hurtigt på ændringer i både lys og temperatur. Hvis vandtemperaturen i marts blot stiger et par grader over normalen, kan det være nok til at sætte gang i en tidligere opblomstring.
Flere havforskere peger også på de kraftige vinterstorme i Nordsøområdet. Stormene kan blande vandlagene og frigive næringsstoffer fra dybere vandlag eller havbunden. Samtidig kan strømforhold føre næringsrigt vand tættere ind mod kysten. Når solen begynder at varme vandet op i marts, kan disse næringspulser udløse en hurtig algeopblomstring.
Hvor fedtemøget først dukker op, afhænger også af lokale forhold. De første forekomster ses ofte i lavvandede kystområder, hvor vandet opvarmes hurtigere, og hvor næringsstoffer lettere ophobes. Men strømforhold og storme kan også betyde, at fedtemøget nogle år dukker tidligere op langs åbne kyster end i fjorde.
Når fedtemøg optræder allerede i marts, er det ifølge forskere sjældent et godt tegn. Store mængder alger så tidligt på året kan være en indikator på, at havmiljøet fortsat er belastet med for mange næringsstoffer.
Derfor bliver tidlige algeopblomstringer også fulgt tæt af både forskere og miljømyndigheder, fordi de kan give et vigtigt fingerpeg om tilstanden i havmiljøet – og om hvor hårdt presset de danske kystområder fortsat er.
Fedtemøg er også en del af det naturlige kystøkosystem
Samtidig peger flere forskere på, at fedtemøg ikke kun skal ses som et miljøproblem. Trådformede alger er nemlig en naturlig del af de kystnære økosystemer.
I mindre mængder kan algerne fungere som både fødegrundlag og skjulested for mange smådyr i havet. Nogle havforskere peger endda på, at fedtemøg i visse situationer kan være et tegn på, at havet forsøger at regulere sig selv, fordi algerne optager overskydende næringsstoffer.
Når fedtemøget vokser, optager algerne store mængder kvælstof og fosfor, som bliver bundet i algens biomasse. På den måde kan algerne i en periode fungere som en midlertidig biologisk buffer, der reducerer næringsstofferne i vandet.
Det samme princip bruges i flere miljøprojekter, hvor man dyrker tang og makroalger for at opsamle næringsstoffer i havet. Når tang høstes, fjernes næringsstofferne fra havmiljøet sammen med biomassen.
I naturen sker noget lignende med fedtemøg – blot uden at algerne bliver fjernet igen.
Problemerne opstår især, hvis store mængder fedtemøg bliver liggende og nedbrydes i vandet. Når bakterier nedbryder algerne, bruges der store mængder ilt, samtidig med at næringsstofferne frigives igen. Det kan føre til iltsvind, bunddød og yderligere frigivelse af næringsstoffer fra havbunden.
Derfor er mængden afgørende. I små eller moderate mængder kan fedtemøg være en naturlig del af kystens økosystem. Men når opblomstringerne bliver meget store, kan nedbrydningen skabe alvorlige iltproblemer.
Kort sagt kan fedtemøg i en periode fungere som et midlertidigt lager for næringsstoffer i havet. Men hvis algerne ikke fjernes eller transporteres væk med strømmen, vil næringsstofferne vende tilbage til vandet under nedbrydningen – og så kan problemer med iltsvind opstå.
