Relativ koldt bundvand har bedraget til at holde udbredelsen af iltsvind tilbage, her i sensommeren. Dog har man i sidste halvdel af august måtte konstatere en mindre stigning i iltsvindet flere steder, det skriver DCE det nationale center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, i en meddelelse.
Men mangelfulde informationer og data øger dog usikkerheden i kortlægningen af iltsvindet’s udbredelse i denne sidste periode af august.
I DCE’s rapport »Som kan læses her« startede iltsvindet noget senere og var i rapporteringsperioden fra torsdag den 1. juli til og med onsdag den 25. august, specielt i august mindre udbredt og især mindre intenst end sidste år, hvor iltsvindet startede usædvanligt tidligt.
Den senere start på iltsvindet i 2021 end i 2020 skyldes formodentligt, at iltsvindssæsonen stoppede tidligere i 2020 end i 2019 kombineret med, at en kold periode i starten af året og i maj bevirkede lavere sommertemperatur i bundvandet end sidste år, og at periodevis blæst hæmmede iltsvindet’s udvikling.
Fra juli til sidst i august blev ilt-svindets udbredelse og intensitet øget markant, selv om iltsvindet aftog i nogle af de mere lavvandede områder som følge af kraftig vind.
Iltsvindet var særlig intenst i det sydlige Lillebælt, og i flere af de sydøstjyske fjorde, hvor der blev konstateret iltfrie forhold og frigivelse af giftig svovlbrinte fra bunden.
Der blev også observeret døde fisk og bunddyr lokalt i Limfjorden.
Det samlede iltsvindsareal i 2021 i de indre danske farvande var noget mindre i juli og meget mindre i august sammenlignet med 2020.
Andelen af arealet, som var berørt af kraftig iltsvind var både i juli og august usædvanlig lavt i 2021. Et reduceret datagrundlag for denne rapportering betyder, at for visse områder er beskrivelsen af iltsvind-situationen mere usikker end normalt.
