Færøske og norske trawlere har fortsat travlt i makrelfiskeriet, mens flere islandske trawlere har rigget om til sildefiskeriet, ud for den islandske kyst.
I Tvøroyri landede den kun 3 år gamle færøske trawler Gøtunes på godt 89 meter, i sidste uge en last på 2.300 tons makrel til Varðin Pelagic. Makrellen er fisket i norsk farvand. Lasten er en blanding af Gøtunes egen fangst samt fangster fra andre af rederiet Varðin’s skibe, som er pumpet over til Gøtunes, som efterfølgende er sejlet ind for at lande lasten. Dette er den største mængde makrel, som nogen sinde er landet fra et skib til Varðin Pelagic. Den færøske trawler Jupiter landede i sidste uge en last på 550 tons makrel til Varðin Pelagic, som de også har fisket i norsk farvand. De har haft et fint fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Fiskeriet foregår for nuværende øst for Færøerne i norsk zone.
I Fuglefjord landede Hoyvík 250 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. De landede fangsten til Pelagos, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Katrin Jóhanna landede 300 tons makrel, som de også har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet til Pelagos tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Det norske fartøj Tronderbas landede også i sidste uge en last på 750 tons makrel, som de har fisket i norsk farvand. De landede fangsten til Pelagos før de tog tilbage til fiskeriet efter makrel. Partrawlerne Vesturbúgvin og Eysturbúgvin landede 200 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne og det norske fartøj Gerda Marie landede 450 tons makrel, som de havde fisket i norsk farvand. De har haft et fornuftigt og et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel.
I Kollefjord landede Borgarin 100 tons makrel til Faroe Pelagic, som de har fisket i færøsk farvand. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Trawleren Norðingur landede ligeledes i sidste uge en last på 500 tons makrel til Faroe Pelagic, som de også havde fisket ud for Færøerne. Også her melder besætning og skipper om et godt fiskeri, og de er atter at finde på makrelfeltet. I Ánirnar landede trawleren Norðborg en last på 950 tons frossen makrel og 85 tons fiskemel. De har fisket i norsk farvand på denne tur, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter makrel. I Norge landede den færøske trawler Høgaberg en last på 1.300 tons makrel, som de har fisket i norsk farvand. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter makrel.
Sildefiskeri ved Island
I den islandske havn Neskaupstadur, på den østlige side af Island, ligger det 22 år gamle islandske fartøj Bjarni Olafsson på 64,4 meter, der i sidste uge landede en fangst på 390 tons sild, som de har fisket i islandsk farvand. De har haft et fint fiskeri på turen, og så snart de havde landet, tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Det nyere islandske skib Børkur fra 2012, landede også i sidste uge en last på 1.400 tons sild i byen Neskaupstadur, som de også har fisket i islandsk farvand. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter sild.