I altinget.dk har grundlæggeren af foreningen »Ingen burfisk i havet«, Johan Flyvbjerg skrevet en kronik i Altinget.dk, som går kritisk i rette med havbrugenes brug af kemikalier som, brintoverilte samt emamectin benzoate, til at bekæmpe lakse-lus. i de færøske havbrug. En Cocktail som kan være dødelig for områdets skaldyr og bundlevende dyr.
»Miljøet betaler prisen for den økonomisk vækst på Færøerne«, siger havbrugsaktivisten og fortsætter, at Færøerne spiller hasard med havmiljøet i jagten på profit.
Det går godt på Færøerne økonomisk, takket være lakseopdræt i havet er øerne blevet blandt de rigeste lande i Europa målt per indbygger. Opdræt i åbne havbure i havet har især gjort virksomheden Bakkafrost enormt succesfuld, og produktionen er steget fra 10.000 tons laks i 00’erne til omkring 90.000 tons i dag.
Færøerne har adgang til koldt, strømrigt vand, som er ideelt til lakseopdræt. Derfor anses færøsk laks ofte for at være af højere kvalitet end norsk laks. Men metoden med intensiv opdræt i store bure er langt fra naturlig. Fiskene lever tæt sammen, og miljøet omkring dem lider.
Når fiskene fodres og afføring falder ned på havbunden, skaber det døde zoner, hvor livet dør på grund af overbelastning med næringsstoffer. Færøerne har indført regler om, at burene skal ligge brak i to måneder mellem hver produktionscyklus for at give havbunden en chance for at komme sig, men det forhindrer ikke, at store mængder forurening skylles væk af havstrømmene. Hvor ender alt dette affald?
For at bekæmpe lakselus, som æder laksene, bruger opdrætterne kemikalier som brintoverilte og emamectin benzoate, der kan være dødelige for skaldyr og andre havdyr. I lande som Norge og Canada har fiskere rapporteret om døde hummere og rejer nær opdrætsanlæg.
Det virker, som om færingerne har svært ved at høre miljøets advarsler, fordi de økonomiske gevinster fra lakseopdræt overskygger konsekvenserne. Men som forskere siger: Man kan ikke få både flere havbrug og et bedre havmiljø.
Færøerne er naturligvis i deres ret til at satse på lakseopdræt, men de bør huske på, at økosystemerne er langt mere komplekse, end vi kan forestille os, og at en voksende industri ikke kommer uden omkostninger for miljøet.
Man kan på Bakkafrost hjemmeside læse at de har fokus på lakseopdræt, som en bæredygtig løsning på de globale udfordringer med at skaffe nok protein til en stigende befolkning.
De fremhæver selv, at deres produktion har et lavt kulstofaftryk, et lavt foderomsætningsforhold og en større effektivt. Ifølge dem gør dette opdrættet laks til et miljøvenligt valg sammenlignet med landbaseret produktion af svin og kvæg.
De fremhæver også deres kontrol over hele produktionskæden og deres fokus på løbende at indføre nye bæredygtigheds-foranstaltninger. Dette signalerer, at de mener at tage hensyn til både havmiljøet og bæredygtigheden i deres produktion.
Dog nævner de ikke direkte de specifikke miljøproblemer som lakselus, døde zoner eller kemikalieforurening, som kritikken af industrien ellers ofte peger på.
