Flere færøske trawlere fisker sammen efter sej i farvandet omkring Færøerne og lander de pæne fangster i flere havne rundt Atlanterhavsøen.
I Klaksvik landede partrawlerne Grønanes og Safir 120 tons fisk, hvoraf den overvejende del var sej, som de havde fisket ud for Færøerne. Besætning og skipper var på begge fartøjer tilfredse med resultatet og de er igen tilbage i fiskeriet efter sej.
i Tórshavn landede partrawlerne Jaspis og Ametyst 150 tons sej og i Runavik landede partrawlerne Stelkur og Bakur 115 tons, også overvejende sej. Mandskabet på begge partrawlere er alle taget tilbage til fiskeriet ud for Færøerne efter sej igen.