Russiske skibe lægger jævnligt til kaj i de færøske havne, og det skaber bekymring. For hvem har egentlig ansvaret for sikkerheden i rigsfællesskabet? Det spørgsmål stod centralt, da statsminister Mette Frederiksen for nylig deltog i en folketingsdebat om forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
Særligt det færøske medlem af Folketinget, Sjúrður Skaale, rettede i sidste uge en skarp kritik mod både Danmark og Færøerne i debatten.
Læs om debatten her på Altinget.dk »Mette Frederiksen satte gang i timelang debat om rigsfællesskabet..«
Russiske trawlere – bare fiskeri eller sikkerhedsrisiko?
Siden 1977 har Færøerne haft en fiskeriaftale med Rusland. Aftalen betyder blandt andet, at op mod 30 russiske fiskefartøjer har adgang til færøske farvande – og kan lægge til kaj i færøske havne.
Men det er ikke kun fisk, de russiske skibe muligvis interesserer sig for. Flere af skibene mistænkes for at kortlægge kritisk infrastruktur som søkabler og gasledninger. Det kan være en del af såkaldt hybrid krigsførelse, hvor Rusland ikke bruger våben direkte, men forsøger at skaffe sig strategiske fordele på andre måder.
To skibe – Lira og Ester – blev i 2022 afsløret af norske myndigheder i at have militært kommunikationsudstyr ombord. Begge havde tidligere besøgt Færøerne. Det fik Skaale til at stille det ubehagelige spørgsmål: Hvorfor opdagede danske myndigheder det ikke først?
Hvem har ansvaret?
»Sikkerhed er dansk ansvar,« sagde Skaale fra talerstolen. Han fortalte, hvordan en færøsk kvinde havde skrevet til det danske Udenrigsministerium. Hun var bekymret, fordi et russisk skib lå forankret blot 150 meter fra hendes hjem.
»Det handler ikke om vodka eller kaviar,« sagde Skaale. »Hun er bekymret for sikkerheden. Det ansvar ligger hos politiet. Hos PET. Hos FE. Hos Danmark.«
Socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen sagde, at historien gjorde »dybt indtryk«. Og Liberal Alliances Carsten Bach lovede at tage spørgsmålet op i forsvarsforligskredsen.
Forsvarsforlig uden Færøerne og Grønland
Et andet stort tema i debatten var, hvorfor hverken færøske eller grønlandske folketingsmedlemmer sidder med ved bordet, når milliardstore forsvarsinvesteringer bliver forhandlet.
»De investeringer handler jo også om at beskytte Grønland og Færøerne. Hvorfor holder man os udenfor?« spurgte Rasmus Jarlov fra De Konservative.
Statsministeren svarede, at det normalt er partier – ikke enkeltpersoner – der indgår i forlig. Men hun afviste ikke muligheden for, at det kunne ændres i fremtiden.
En gammel konflikt – men stadig aktuel
Skaale har tidligere kritiseret den færøske aftale med Rusland. Ifølge ham bør Danmark sige tydeligt fra, især i lyset af krigen i Ukraine og Ruslands aggressive udenrigspolitik.
Men kritikken har svært ved at trænge igennem i Danmark. Mange politikere vil nødigt blande sig for meget i færøske beslutninger – det kunne nemlig blive set som mangel på respekt for Færøernes selvstyre.
Et opgør på vej?
Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland skal fornyes i slutningen af 2025. Inden da skal statsministre og regeringsledere fra Danmark, Grønland og Færøerne mødes i Tórshavn.
Her kan spørgsmålet om de russiske skibe – og Danmarks ansvar – meget vel blive det mest presserende punkt på dagsordenen.
For som debatten i Folketinget viste, er der stigende bekymring for, om Danmark tager sit ansvar alvorligt – både over for Færøerne og rigsfællesskabets sikkerhed.
Rigsfællesskabet består af Danmark, Grønland og Færøerne. Grønland og Færøerne har vidtgående selvstyre, men udenrigspolitik og forsvar ligger stadig under Danmark.
Flere russiske fiskefartøjer har adgang til færøske farvande og havne. Nogle af dem mistænkes for at indsamle information om kritisk infrastruktur. Det kan være en del af Ruslands såkaldte “gråzonekrigsførelse”, hvor man ikke bruger våben, men data, overvågning og andre midler.
