Færøernes eneste rejetrawler »Arctic Viking«, og som også er den sidste tilbageværende rejetrawler på Færøerne, landede i sidste uge en fuld last af rejer i Island, som de har fisket i Østgrønland.
Besætning og skipper er tilfredse med resultatet, som de betegner som væernde et rigtig godt fiskeri og efter landingen i Hafnarfjordur på den sydvestlige side af Island, skiftede de besætning før de atter sætter kurs og fart til rejefiskeriet.
Hafnarfjordur er Islands tredjestørste by og ligger kun 10 km syd for hovedstaden Reykjavik. Historisk har Islands første trawler haft hjemhavn i Hafnarfjordur, fra 1905 og 1908. Fire år senere etablerede man den store havn så selv større kommercielle skibe kunne anløbe.