Kósin Seafood er den største fiskefabrik på Færøerne, beliggende i Klaksvík. Produktionen på fabrikken er baseret på saltfisk, frosne fiskeprodukter samt friske fisk. Produktionsprocesserne her er et resultat af generationers udvikling af ekspertise og optimering. De friske råvarer kommer for det meste fra lokale fiskefartøjer.
I Klaksvík landede linefartøjet Núpur i sidste uge en last på 20 tons, overvejende kuller. De har haft et rigtig fint fiskeri ud for Færøerne, og de tog tilbage til fiskeriet, straks efter landingen hos Kósin i Klaksvík. I Toftir landede linekutteren Volunteer en last på 12,5 tons, hvoraf det meste var kuller. De har haft et tilsvarende fint fiskeri nord for Færøerne, og efter losningen er de atter at finde i fiskeriet.