I fuglefjord kom Akraberg hjem med 900 tons rund-frossen torsk, og 300 tons fiskeolie, som de landede i Fuglefjord. Undervejs har de har haft et både godt og rigtig fint fiskeri og så snart de havde landet, riggede de om til rejefiskeri i Barentshavet. Trawleren Borgarin landede 2400 tons blåhvilling, som de har fisket i EU farvand også her melder man om et forrygende godt fiskeri og de tog da også straks tilbage til fiskeriet efter blåhvilling da man havde landet. Trawleren Høgaberg landede 2.000 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter blåhvilling i EU farvandet.
Partrawlerne Heykur og Falkur landede 50.000 pund i Runavik, på den sydlige del af Eysturoy. De kom ind med en mindre fangst på grund af meget dårligt vejr. Det meste af fangsten var sej, og så snart vejret var blevet bedre, tog de tilbage til fiskeriet. Partrawlerne Stelkur og Bakur landede ligeledes i sidste uge en fangst på 250.000 pund, overvejende sej, som de har haft et godt fiskeri af og her tog man også tilbage til fiskeriet efter losningen. Partrawlerne Rókur og Lerkur landede 220.000 pund i Runavík, hvoraf det meste var sej, som de også har haft et godt fiskeri og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet.
Det færøske linefartøj Vesturhavið landede i sidste uge en last på 58,6 tons til Toftir, hvoraf 13,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,79 kr. Lasten blev her vurderet til over trekvart million kroner, helt nøjagtigt 799.524,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 8 dage øst for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 14,4 tons til Toftir, hvoraf 12 tons var hellefisk. som havde en kilopris på 32,- kr. Lasten blev her vurderet til 422.688,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på kun 3 dage ud for Færøerne. Lineskibet Váðsteinur landede 92,3 tons til Toftir, hvoraf 71,7 tons var brosme, som havde en kilopris på 12,50 kr. Lasten blev her vurderet til over en million kroner, nøjagtigt 1.152.211,00 kr., som de havde fisket i 13 dage ud for færøerne.