Et rederi i Sandavág ved Hálvdan Gudmundsen, har planer om at købe et fryse- og linefartøj fra Grønland.
Der er tale om fryse- og linefartøjet Polar Ummannaq, der skal afløse den færøske »Havbúgvan«, der oprindeligt stammer fra Norge og som er bygget tilbage i 1959. Det skriver Fiskur.fo i sine nyheder. Det grønlandske fartøj »Polar Ummannaq« er bygget på Karstensen skibsværft i Skagen, tilbage i 1988. Skibet har tidligere været registreret med navnene, Loran, Gandi og Stapin. Det var rederiet Regn á Toftum, som ejede skibet fra 2002 til 2010, hvor det hed Stapin.
Handlen er endnu ikke endeligt verificeret, oplyses det fra Fiskur.fo. »Polar Ummannaq« er 30 meter lang og 10 meter bred.