De færøske trawlere fortsatte i sidste uge med at lande pæne fangster af sild fra et fiskeri omkring Island og Færøerne.
Den store færøske frysetrawler »Norðborg« landede i sidste uge en last på 1.388 tons, hvoraf det meste overvejende bestod af sildefilet. Samtidig landede de 272 tons fiskemel. De har fisket ud for Island på turen, som iøvrigt var den første tur efter et to måneder langt ophold på værftet, hvor man efter et motorhavari i juni måned, har fået lagt ny hovedmotor i. Efter turen ud under Island, er man igen taget på sildefiskeri efter losningen i Ánunum.
I Tvøroyri landede trawlerne:
- Tummas T 1.100 tons sild til Varðin Pelagic. som de havde fisket ud for Færøerne.
- Tróndur í Gøtu 1.200 tons sild, som de havde fisket ud for Færøerne
- Finnur Fríði 1.600 tons sild til Varðin Pelagic, som de havde fisket ud for Færøerne.
- Gøtunes 1.650 tons sild til Varðin Pelagic, som de havde fisket ud for Færøerne.
I Fuglefjord landede trawlerne:
- Jupiter 1.200 tons sild til Pelagos i Fuglefjord, som de havde fisket ud for Færøerne.
- Høgaberg 1.000 tons sild, som de havde fisket ud for Færøerne.
- Fagraberg 1.100 tons sild til Pelagos i Fuglefjord, som de havde fisket ud for Færøerne.
- Hoyvík landede 660 tons sild til Pelagos i Fuglefjord, som de havde fisket ud for Færøerne.
I Kollefjord og Vestmanna landede trawlerne:
- Norðingur 1.200 tons sild til Faroe Pelagic, som de havde fisket ud for Færøerne.
- Borgarin 1.300 tons sild til Faroe Pelagic, som de havde fisket ud for Færøerne.
- Katrin Jóhanna 720 tons sild til Vestmanna Seafood, som de havde fisket ud for Færøerne.
Alle de færøske trawlere er atter taget på sildefiskeri efter landingerne i de respektive havne på Færøerne.