Det er den færøske Trawler Suðuroyingur, der i sidste uge landede 23 tons fisk til Tvøroyri, hvoraf hele 22,2 tons var blålange, blev afregnet med en kilopris på 8,- kr.
Blålange er ud af torskefamilien og findes sædvanligvis på mellem 350 og 500 meter dybde. De fiskes overvejende omkring Grønland og på Østkysten af Canada og USA fra Labrador til Cape Cod samt langs den norske vestkyst, ved Island og Færøerne samt Shetlandsøerne og vest for Skotland og Irland.
Gydedybde og gydetid varierer meget for blålange:
- Ved Skotland og Færøerne sker gydningen på 500 til 2000 meters dybde omkring februar og april.
- Ved Island sker gydningen på 500 til 1000 meters dybde fra midten af marts til midten af april.
- Hvorimod gydningen finder sted langs norske kysten ved de store forskydninger kaldet Storegga ved kanten af Norges kontinentalsokkel. Her gyder blålangen på mellem 350 til ca. 700 meters dybe fra maj til juni måned.
- Der er også observeret gydning i det østlige Grønland i sensommeren.
Blålange forekommer overvejende koncentreret i gydeperioden, hvor de ikke står så spredt og derfor er lettere at fange. Lasten fra den færøske trawler Suðuroyingur blev efterfølgende vurderet 192.000,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 10 dage vest for Færøerne.