På Færøernes største og mest folkerige ø Streymoy landes der fortiden pæne fangster af både rund- og fladfisk til fiskerihavnen i Tórshavn.
I Tórshavn, har det færøske havforskningsskib Magnus Heinason i sidste uge landet en last på 12,4 tons, hvoraf hovedparten var 10,1 tons hellefisk, som opnåede en kilopris på 23,- kr. Lasten blev efterfølgende samlet vurderet til knapt en kvart million kroner, helt nøjagtigt 247.039,00 kr. Som var resultatet af et fiskeri på 9 dage ud for Færøerne. Fartøjet har samtidig med fiskeriet foretaget forskning og undersøgelser for det færøske Havinstitut.
Ligeledes landede den mindre trawler Skálafossur i sidste uge en last på 15 tons i Tórshavn. Størstedelen af lasten var 4,7 tons torsk, som gav en kilopris på 13,07 kroner, hvilket gav en samlet pris på hele fangsten på 219.129,00 kroner. Som var resultatet af en fangst rejse på 4 dage ud for Færøerne.