Flere ugers dramatiske protester og demonstrationer i lande som Tyskland, Polen, Ungarn, Holland og Frankrig er nu nået til Belgien og særligt omkring EU-institutionerne. Det er EUs fødevareerhverv, der står overfor en voksende reguleringsbyrde, der nu syntes at nok må være nok.
I en tid præget af økonomisk pres og reguleringskrav, raser en stille kamp i hjertet af Europas fødevareerhverv. Landbrug og fiskeri, grundpillerne i vores fødevareforsyning, står over for en voksende trussel – »Det grønne tyranni«. Bag dette udtryk lurer en kompleks mosaik af bureaukratiske regler og snerrende love og forordninger fra EU, der gradvist kvæler økonomien og tapper lysten ud af vores landmænd og fiskere.
Den grønne plan, fremhævet som et bæredygtigt løfte, har vist sig at være mere end blot et skridt mod miljøvenlig praksis. Det er blevet en byrde, som landbrug og fiskeri kæmper med dagligt. Mange står over for udfordringer med at opretholde konkurrence-dygtige priser på deres produkter, hvilket truer deres leve-dygtighed. Desperationen koger over i voldsomme protester på tværs af Europa, hvor landmænd og fiskere i desperation søger en stemme, der kan høres over dette buldrende kaos.
I Belgien, Frankrig, Italien og Spanien, og andre steder, er landmænd og fiskere blevet symbolet på modstanden mod »Det grønne tyranni«. De ser sig selv fanget i en kamp mod et system, der ikke længere synes at tjene deres interesser. For dem er det ikke blot en kamp for overlevelse, men også en kamp for retfærdighed og anerkendelse af deres værdi i fødevare-produktionen.
Europas landbrug lider under et skærpet pres. Fra stigende produktionsomkostninger til faldende priser på deres produkter, føler landmænd sig klemt af en spirende krise. Den grønne omstilling, mens den måske er velment, har i praksis skubbet mange unge landmænd til randen af opgivelse. I stedet for at støtte dem med midler og muligheder for omstilling, har de konfronteret dem med en mur af uoverstigelige forhindringer.
Fiskeri-industrien lider også under det grønne tyranni. Kravene om bæredygtighed og miljøvenlig praksis, selvom de er vigtige, har ofte overskygget realiteterne for fiskerne, der nu også slås med udsigten til trawlforbud og inddragelse af de bedste fiskepladser til havmølleparker m.v. Dette sammenholdt med faldende fangster og strammere regler, ser mange fiskere sig i en overlevelseskamp for deres eksistens i et hav af administrative byrder.
På trods af løfter om støtte og dialog fra EU’s side, er det klart, at mere handling er påkrævet. Landbrug og fiskeri har brug for mere end blot ord; de har brug for konkrete handlinger, der anerkender deres bidrag til samfundet og sikrer deres overlevelse i en stadigt mere udfordrende verden.
Man bør i højere grad indtænke og inkludere fødevare-forsynings-sikkerhed ind i hele debatten, så vi ikke risikerer dét samme som energibranchen slås med netop i disse år. Specielt efter prisen på brændstoffer i EU er steget som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede aggression mod Ukraine, hvilket har krævet et ændret syn på energiforsynings-sikkerheden. EU ønsker at gøre sig uafhængige EU-landene koordinerer nu nøje indsatsen for at sikre energiforsyningen og til overkommelige priser.
Det er på tide, at Europa genovervejer sin tilgang til fødevareproduktion og -forsyning. Det grønne tyranni må omdannes til en dialog om samarbejde og støtte til dem, der er fundamentet for vores mad. Ellers risikerer vi ikke blot at miste vores landmænd og fiskere, men også vores evne til at opretholde en bæredygtig og sikker fødevareforsyning i fremtiden.
