Det er blevet klart efter et spørgsmål stillet i Miljø- og Fødevareudvalget til fiskeriminister Jacob Jensen (V).
Her spørger fiskeriordfører Kristian Bøgsted fra Danmarks Demokraterne (DD):
- »Hvor mange fartøjer deltager i dag i mærkningsordningen »Naturskånsom«?
- Hvor meget fisk er i 2022 og i 2023 landet og solgt mærket med »Naturskånsom«?
- Hvor stort et beløb er i alt blevet brugt til at understøtte ?
Fiskeriministeren har fået støtte fra Fiskeristyrelsen i sin besvarelse til Kristian Bøgsted (DD). Jacob Jensen oplyser i sit svar følgende:
- Svar på Punkt 1 spørgsmål: Der er i dag 9 fartøjer, som har tilladelse til at anvende mærkningsordningen »Natursånsom« (Det må siges at være et kæmpe flop – når man på under tre år går fra 42 fartøjer til i dag kun 9 fartøjer. Så kan man ikke tilbyde disse specielt mærket fisk til den brede befoldning)
- Svar på Punkt 2 spørgsmål: Der er ikk en særlig opgørelse af landet fisk med mærket »Naturskånsom«, da auktionerne ikke registrerer disse data. (Så er ideen ligesom fuldstændigt forsvundet – når disse fisk ikke engang registreres).
- Svar på Punkt 3 spørgsmål: Der har i perioden 2019 til 2022 vret afsat en bevilling på i alt 5,3 millioner kroner til understøttelse af mærkningsordningen. Udgifterne til mærkningsordningen efter 2022 er estimeret til at udgøre 200 tusinde kroner årligt. (Hvis man samtidig medtager de fondsmidler der også er tilgået mærket direkte eller inddirekte så når man op i et tocifret million beløb – hvilket kun gør »mærknings-skandalen« endnu større.
Uden trawl-fiskerne dur ordningen ikke
For godt et år siden skrev FiskerForum.dk om det kæmpe spild af millioner og atter millioner kroner, det er givet i støtte til at søsætte et »kvalitetsmærke for Naturskånsomt og bæredygtigt fanget fisk«. Et mærke der, på foranledning af partierne overvejende til venstre i Folketinget, udelukkende var tiltænkt en meget begrænset del af dansk fiskeri.
Det var et mærke der ikke inkluderede trawlfiskeriet, en fiskerimetode som langt den største del af fiskerne benytter sig af og som tilsvarende og til trods for det danske »Naturskånsom« mærke, er mærket efter det internationale certificerings mærke Marine stewardship Council (MSC).
Den gang skrev vi, at Venstrefløjens og Socialdemokraternes fælles fødevaremærke »Naturskånsom« udelukkende kunne betragtes som et politisk overgreb overfor størstedelen af dansk erhvervs-fiskeri. En ordning, der dengang i november måned 2022, kun havde 10 aktive tilmeldte fartøjer tilknyttet og som ovenikøbet var skyld i at man delte dansk fiskeri op i et A og et B hold.
Tilbage i november måned 2020, var der 42 fartøjer tilknyttet ordningen, så den kæmpe succes som »Naturskånsom« mærket har/havde – forklarer nærmest sig selv. Fra 42 fartøjer ned til sølle 10 registrede fartøjer 2022 og i dag 9 fartøjer, det må siges at være imponerende for en ordning der er pumpet millioner og atter millioner ud i. Den gang i november måned var det 2 år siden mærket blev indført og man kunne kun konkludere, at det var blevet en ubetinget total fiasko og et gigantisk kæmpe flop. Nu kan man vist kun kalde det en endnu større skandale og et vidensbyrd om, at man skal lytte til fiskeri-erhvervet (DFPO) og ikke kun basere det på en mindre flok af »passive« erhvervsfiskere (FSK-PO) og Miljøorganisationer uden tilknytning til erhvervet.
Giv »Naturskånsom« mærket en chance mere
Løsningen på succes ligger ligefor med »Naturskånsom« mærket.
Hvorfor får man ikke kystfisker-trawlere ind i ordningen også, så både mængden af fisk kan øges og antallet af både ligeså. Det forslår en kystfisker og trawlfisker fra Bagenkop Frank Theodorsen, der ellers ikke kan se nogen overlevelse for dette »Naturskånsomme-mærke«, hvis ikke man åbner op for trawlfanget fisk også. Det svar gav han til FiskerForum.dk allerede for mange år siden.
Ifølge statistikken, så spiser hver dansker ca. 22 kg fisk i gennemsnit om året. Så »naturskånsom-mærket« fisk kan hverken helt eller halvt dække danskernes behov for fisk. Derfor bør man medtage trawlere i dette fiskeri, så mængden af landede fisk kan følge med efterspørgslen på land.
Man skal huske på, at alle fiskemetoder har en eller anden form for påvirkning af havmiljøet og med tiltag som selektive trawl, trawl uden tag, sortere-paneler, gummiruller og gummirubber samt mindre trawlskovle med minimal bundpåvirkning, er dets påvirkning af havbunden som hos et tilsvarende snurrevod, hvor tovene også aktivt påvirker havbunden, når de trækkes sammen mod båden igen.
Udvid »Naturskånsom« mærket fisk, til også at omhandle et bæredygtigt trawlfiskeri – ellers kan man vist lige så godt lukke og slukke for dette »Naturskånsom« mærke.
