EU’s chef-forhandler omkring Brexit, Michel Barnier, har overfor en kreds af EU-medlemslande, udtrykt muligheden for at nå til enighed om en ny aftale med Storbritannien.
Det skete på et lukkede møde sidste fredag, hvor mere positive toner nu var slået an. Det på trods af Barnier’s tidligere forklaringer og efterfølgende noget skeptiske holdning til en positiv udgang af forhandlingerne om en handelsaftale med UK efter Brexit. Specielt briternes hårdnakkede ønske om, at fiskeriet skal tilbage på britiske hænder samt deres ønske om garantier fra EU’s side om lige spilleregler og fair konkurrence efter skilsmissen med det Europæiske fællesskab, er en hæmsko i forhandlingerne, fortæller diplomatiske kilder fra mødet.
Barnier’s kommentar, efter de seneste rundbordssamtaler mellem EU og UK, står derfor i kontrast til hans tidligere vurdering af forhandlingsforløbet. Her vurderede han, at netop Storbritanniens stive holdning til fiskeriet og de fælles spilleregler, ville være som en stopklods for videre positive forhandlinger, hvorfor Barnier mente en aftale var mere usandsynlig end sandsynlig, dengang.
De to største stopklodser i forhandlingerne er og bliver adgangen til britisk farvand samt EU’s krav om at Storbritannien forpligter sig overfor EU’s fælles politiker, arbejdskraften og EU’s miljøstandarder, så man sikre sig, at der ikke i EU’s indre marked, pludseligt findes varer med en dårligere kvalitet.
EU’s Barnier mener, at aftalen skal være på plads senest i oktober måned i år, hvis der også skal være tid til at ratificerer aftalen inden briterne endegyldigt siger farvel til det Europæiske Fællesskab. Men begge sider forudser svære og vedvarende forhandlinger inden man er i mål.
Så her mere end fire år efter, at briterne ved en folkeafstemning, stemte for at forlade EU, og efter adskillige samt vaskelige og ikke mindst forfærdelige skilsmissesamtaler, forhandler både EU og UK fortsat om alle aspekter i aftalen, lige fra handel til sikkerhed samt fra 2021 og fremover.
I de fortsatte forhandlinger, syntes Barnier nu mere overbevist om, at man kan nå en afbalanceret og bæredygtig aftale, selvom den sandsynligvis bliver lidt mindre ambitiøs end man havde forestillet sig. Briterne syntes også interesserede i en aftale, dog med et noget mindre ambitionsniveau end EU.
Til positivsiden skal lægges, at Barnier’s sidste møde med den britiske premierminister Boris Johnson, havde efterladt det indtryk, at Johnson foretrækker en aftale med EU, trods det at premierministeren vedvarende insisterede på, at briterne er forberedt på at der ikke bliver nogen aftale overhovedet.