EU’s stats- og regeringschefer tilbød i nat Storbritannien en ny udskydelse af Brexit, der ifølge EU-præsident Donald Tusk nu istedet er sat til senest torsdag den 31. oktober 2019. Ifølge BBC tilføjede Donald Tusk følgende efter udmeldingen, «nu har vores britiske venner tiden, da denne forlængelse af Brexit, både er så fleksibel, men også en smule kortere end jeg forventede. Men der skulle stadig være tid nok til at finde den bedst mulige løsning. Spild derfor ikke tiden denne gang.«
Udskydelsen af datoen til efteråret får konsekvenser for briterne. Briterne skal nu afholde valg til EU-Parlamentet, hvis landet fortsat er medlem af EU efter den 22. maj. Omvendt ønsker briterne ikke at deltage i EU-Parlamentsvalget i maj, udløser det automatisk en skilsmisse i juni måned.
Datoen torsdag den 31. oktober, er ikke grebet ud af luften, men falder sammen med, at der er skiftedag i EU-Kommissionen og man den vej rundt således undgår at skulle udnævne en britisk EU-kommissær, der alligevel ikke ville kunne sidde tiden ud.
Ligeledes ligger det i erklæringen fra EU-topmødet den 10. april 2019, at udsættelsen af Brexit skal være kortest muligt og ikke længere end senest til torsdag den 31. oktober 2019. EU-landene genforhandler ikke skilsmisseaftalen fra november måned 2018, med briterne. Dvs. at briterne kan forlade EU fredag den 1. november 2019, når de endeligt har godkendt den foreliggende aftale.
Indtil da har Storbritannien, på lige fod med de øvrige 27 medlemslande af EU, samme rettigheder samt pligter, men også muligheden for at trække anmodningen om at forlade EU tibage. Hvilket Donald Tusk også pointerede i nat, at nu kunne Storbritannien genoverveje sin strategi eller måske helt vælge at annullere Brexit.
Nattens udskydelse af Brexit, giver nu den britiske regering tid til at samle et flertal for en Exit-aftale i House of Commons / Underhuset, så en skilsmisse kan komme til at foregå i ro og orden.
Aftalen fra i aftes omfatter også endnu en opfølgning på Skilsmisse-processen, som vil foregå på det planlagte EU-topmøde i juni måned-