I weekenden havde Altinget.dk en artikel på, hvor man diskuterede potentialet for en EU-kvoteordning for landbruget, som et alternativ til den danske CO2-afgift på landbrugssektoren.
Her var det økonomiprofessor Michael Svarer der argumenterede for, at en EU-tilgang ville have større globale fordele og reducere risikoen for såkaldt »lækageeffekt«, hvor CO2-udledninger blot flyttes til andre områder uden for Danmark. Her påpeger Michael Svarer, at EU’s handlinger har større indflydelse på global klimaregulering end individuelle landes tiltag.
Michael Svarer og hans ekspertgruppe har tidligere fremlagt tre modeller for en dansk CO2-afgift på landbruget, men allerede inden lovgivningen er vedtaget, diskuteres muligheden for, at den kan blive overflødiggjort, hvis EU beslutter sig for en kvoteordning for landbruget.
En af hovedbekymringerne ved at begrænse CO2-udledninger fra landbruget er, at det kan føre til, at produktionen blot flyttes til andre lande, hvilket ikke ville have den ønskede positive indvirkning på det globale klima. Derfor argumenterer Svarer for en mere omfattende EU-tilgang for at undgå denne lækageeffekt.
Den danske tilgang til regulering af landbrugets klimaudledninger præsenteres som et muligt eksempel for EU, der allerede har haft succes med kvoteordninger inden for industrien og energisektoren. EU-Kommissionen overvejer at udvide kvotehandelssystemet til også at omfatte landbruget, hvilket ville involvere de største klimaforurenende virksomheder i EU.
En potentiel udvidelse af kvoteordningen til at omfatte landbruget kan dog møde modstand fra landmændene, der allerede føler sig belastet af EU’s miljølovgivning. Dette understreges af en fransk landbrugsrepræsentants tøvende reaktion under en konference i Bruxelles, hvor kvoteordningens fordele blev diskuteret.
Artiklen fremhæver behovet for en afbalanceret tilgang, der ikke kun adresserer klimaforandringer, men også tager hensyn til de økonomiske og sociale konsekvenser for landmændene. Diskussionen om en potentiel EU-kvoteordning for landbruget viser kompleksiteten i at finde effektive løsninger på klimaudfordringerne, samtidig med at man tager hensyn til forskellige interessenter og globale sammenhænge.
Om denne mulige udvikling i sagerne omkring den »Den danske CO2 Skat« vil få indflydelse og måske ligefrem give håb for de danske fiskere, der ligeledes er sat en håbløs co2-afgift i udsigt, vides endnu ikke.
Se EU’s kvotehandelssystem her
- Igennem et fælles kvotehandelssystem forpligter de største klimaforurenende virksomheder i EU sig på at betale for deres forurening.
- De virksomheder, der er omfattet af kvotemarkedet, udgør cirka halvdelen af de samlede udledninger af drivhusgasser i EU. Det er især flyselskaber, store industrivirksomheder og kraftværker. Senere bliver transport også omfattet.
- Hvis virksomhederne vil købe ekstra CO2-kvoter for at dække deres produktion, skal de købes på en børs. Priser på kvoterne afhænger af udbud og efterspørgsel.
- En reform af kvotehandelssystemet trådte i kraft i 2018. Det betød, at prisen på kvoterne steg betragteligt.
- Systemet blev indført i 2005.
