Mange spørgsmål pressede sig på da Teknologisk Institut / Fiskeviden.dk afholdt opfølgningsmøde på Nordsøen forskerpark i Hirtshals den 21. november med deltagelse fra over hundrede interesserede tilhører.
Den store interesse skyldes emnet Sporbarhed. Hvor EU-forordningen, der trådte i kraft den 1. januar i år, forordningen der kræver fuld dokumentation fra fangst til forbruger, blev gennemgået af forskellige indbudte foredragsholdere, som udfra spørgsmålene ; ”hvordan går det egentlig med implementeringen? Hvor langt er de forskellige dele af branchen nået med at efterleve kravene, og hvordan har de grebet det an?”
Konsulent Lotte Vittrup Krukiewicz refererer herfra mødet, da Teknologisk Institut / Fiskeviden.dk fik besøg af Per Rathmann Hansen, Fødevarestyrelsen og Ole Helledie, SIF, til en dialog om status på implementeringen i sidste uge.
Kravene i den nye forordning var gældende fra 1. januar i år, men da reglerne stiller store krav til så vel omstilling og til dels også til investeringer fra erhvervet, har første år blevet betragtet som en slags prøveår – set fra de danske myndigheders side. – Men med årsskiftet lige om hjørnet og at dømme efter det store fremmøde, er der stadig store udfordringer i at efterleve reglerne.
Ole Helledie fra SIF lagde ud med en grundig orientering om SIF systemets muligheder, med eksempler fra virksomheder, der allerede har implementeret systemet. SIF er ikke et betingelse for kunne efterleve kravene igennem hele sporbarhedskæden; men en løsning som både DSA og Fødevarestyrelsen har medvirket i anbefalingen af. SIF står for Sporbarhed I Fiskeriet, og er i princippet ”bare” en database, hvor de enkelte aktører kan uploade køb, salg, sammenblanding og opdeling af partier og, hvor nødvendigt, kan downloade informationer om de samme partier i tidligere eller efterfølgende led.
Flere samlecentraler og industrier har implementeret systemet, herunder Hesselholt Fisk A/S i Hanstholm. Ingemann Andersen fra Hesselholt fortalte om erfaringer med implementering af SIF, som er faldet ud til deres tilfredshed.
Per Ratmann Hansen fra Fødevarestyrelsen redegjorde atter engang for reglerne, hvorefter han i høj grad beroligede de af tilhørerne, der repræsenterede leddene efter første led i omsætningen.
Fødevarestyrelsen vil ikke klantre nogle for ikke at følge reglerne, hvor det ikke er muligt, på grund af manglende data fra tidligere led. Eksempelvis hvis fiskerne ikke har indrapporteret tilstrækkeligt data, eller når der importeres fisk fra EU lande, hvor de ikke har implementeret reglerne i samme grad, som vi har i Danmark, og derfor ikke kan levere de nødvendige sporbarhedsoplysninger.
En repræsentant fra Rejseholdet, Finn Jørgensen, orienterede om, at de havde været rundt på en række virksomheder, for at se hvor langt virksomhederne er kommet med opfyldelse af regelsættet, og de generelt var tilfredse med hvad de så. Ligeledes har et hold EU-kontrollører været på orienterende besøg i Hanstholm, for at tage ved lære af de tiltag der er taget der allerede.
Der var en del spørgsmål og diskussioner efter indlæggene; men specielt Per Ratmann Hansen formåede at afdramatisere de mange bekymringer der blev udtalt.
Selv om der stadig er udfordringer for erhvervet i at efterleve kravene, som de er formuleret i bekendtgørelsen og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen, var det tydeligt at graden af frustrationer hos deltagerne ved mødet var lavere, da de gik end da de kom.
Kilde: Teknologisk Institut / Fiskeviden.dk
FiskerForum.com