På vegne af Rådet landede det danske formandskab tirsdag aften en politisk aftale med Europa-Parlamentet om skærpede krav til miljøfarlige stoffer i søer, vandløb, havet og grundvand. Aftalen indebærer, at der fastsættes en grænse for summen af koncentrationen for 25 forskellige PFAS-stoffer i vandmiljøet, og der sættes nye og skærpede grænseværdier for en lang række miljøfarlige stoffer.
Vandmiljøet i Danmark og hele EU er under et alvorligt pres. Derfor bliver der nu taget et vigtigt fælles skridt i retning mod at bekæmpe forurening af søer, vandløb, kystvande og grundvand i Europa.
Det danske EU-formandskab har færdigforhandlet en række ændringer til tre direktiver; vandrammedirektivet, direktiv om miljøkvalitetskrav i overfladevand og grundvandsdirektivet, som samlet skal sikre en øget beskyttelse af dansk og europæisk vandmiljø og harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene.
Det færdigforhandlede kompromis mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet indebærer, at listen over prioriterede stoffer, der sætter grænseværdier for miljøfarlige stoffer i søer, vandløb og havet udvides med pesticider, lægemidler, bisphenoler og 25 PFAS-stoffer inkl. trifluoreddikesyre (TFA), som er et nedbrydningsprodukt fra visse typer af PFAS. Derudover fastsættes miljøkvalitetskrav i overfladevand for 23 nye stoffer.
Miljøminister Magnus Heunicke siger: »Vandmiljøet i Danmark og EU er alt for mange steder i kritisk tilstand, og vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at beskytte vores søer, vandløb, havet og grundvand. Den her politiske aftale styrker beskyttelsen af hele EU’s vandmiljø med skærpede krav, som skal reducere mængden af de skadelige kemikalier i vores vand til gavn for kommende generationers sundhed.«
Fakta
Aftalen er et ændringsdirektiv til vandrammedirektivet, direktiv om miljøkvalitetskrav og grundvandsdirektivet, som samlet skal sikre en øget beskyttelse af søer, vandløb, havet og grundvand mod forurening med miljøfarlige stoffer. Aftalen er et kompromis mellem Rådet og Europa Parlamentet baseret på et forslag fra Kommissionen. Aftalen indeholder:
Nye forurenende stoffer
- Listen over prioriterede stoffer udvides med flere pesticider, lægemidler, bisphenoler og PFAS.
- Trifluoreddikesyre (TFA) tilføjes som en del af PFAS-summen.
- Ny samlet grænse for summen af udvalgte pesticider i fersk overfladevand: 0,2 µg/l.
- Bisphenol-A bliver klassificeret som et farligt prioriteret stof.
- For længst forbudte stoffer, som atrazin, fjernes, og grænseværdier for andre skærpes.
Undtagelser
- Der tilføjes to undtagelser for reglerne om ikke-forringelse i tilfælde, hvor der flyttes på forurenet vand og sediment uden, at forureningen overordnet øges i vandområdet og ifm. midlertidige forringelser.
- En lang række betingelser skal være opfyldt inden undtagelserne kan finde anvendelse.
Overvågning og rapportering
- Data om biologien i overfladevand: hvert 3. år.
- Kemiske data for overflade- og grundvand: hvert 2. år (evt. årligt frivilligt).
- Samlet tilstandsvurdering for overfladevand og grundvand: hvert 6. år
- Der etableres et udviklingsprojekt for effektbaseret overvågning (EBM) for at måle cocktaileffekter for østrogenlignende stoffer (obligatorisk i 2 år).
- EU kan etablere et fælles overvågningscenter for at hjælpe medlemsstaterne
Fristen for at opnå god tilstand for stoffer med skærperede krav er ved udgangen af den næstkommende vandplanperiode, som løber fra 2028-2033. For nye krav er fristen ved udgangen af den efterfølgende planperiode, som løber fra 2034-2039. I begge tilfælde er der, ved særlige betingelser, mulighed for at kunne udsætte fristen i op til seks år. Medlemslandene skal have udarbejdet foreløbige indsatsprogrammer for nye stoffer senest i 2030.
Det danske EU-formandskab har forhandlet på vegne af Rådet siden d. 1. juli. Forslaget blev oprindeligt fremsat af Kommissionen i 2022. Sagen er ressortmæssigt delt mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.
Kommentar
Endnu flere krav til vandmiljøet – men hvor havner ansvaret?
For danske fiskere er det svært ikke at trække på skuldrene, når EU nu strammer grebet med nye grænseværdier for PFAS, pesticider og andre miljøfarlige stoffer. På papiret lyder det jo fornuftigt – ingen ønsker kemikalier i havet. Men virkeligheden er, at fiskerne igen må leve med følgerne, mens de store udledere slipper forbi rampelyset.
Tingene gentager sig
Når vandmiljøet er i krise, bliver der peget fingre ad fiskeriet. Samtidig løber kommunale rensningsanlæg over, industrien får dispensationer, og landbrugets næringsstoffer fortsætter ud i fjorde og kystvande.
Nu sætter EU grænser for 25 PFAS-stoffer og skærper reglerne, så bør det også følges op af handling dér, hvor problemerne rent faktisk stammer fra. Ellers bliver det bare endnu en byrde oveni mange andre for en branche, som i forvejen kæmper en hård kamp.
Fiskerne er de første til at mærke konsekvenserne, når havmiljøet har det dårligt. Derfor hilses en reel indsats mod forurening velkommen. Men det forventes også, at myndighederne tør stille krav til de store syndere – og ikke kun til dem, der lever af havet.




















