Meny, der er én af Danmarks supermarkedskæder, har nu også besluttet at stoppe salget af ål i alle deres butikker.
Det skriver BT.dk i deres nyheder
De skriver videre – I sommers blev Meny kæden’s fortsatte salg af ål kritiseret voldsomt, og betegnet som chokerende af Sebastian Jonshøj, der er vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening. Han udtrykte bekymring over det fortsatte salg af den truede fiskeart i Meny’s butikker.
Det har Meny taget konsekvensen af og har nu offentligt meldt ud, at de har besluttet at stoppe salget af ål i alle deres butikker. Andre store dagligvarekæder, som Coop og Salling, stoppede salget for mere end ti år siden på grund af ålens status som truede dyreart.
Beslutningen om at forbyde salget af ål i alle Meny-butikker er nu truffet for at beskytte den truede åle-bestand. Dette træk følger den overordnede bekymring for, at bestanden af ung-ål ved de europæiske kyster er faldet drastisk med 98 procent siden 1980.
Men ikke alle er enige i dette salgs-stop
Tidligere i år kunne man læse at forsker Andrew Kerr fra »Sustainable Eel Group« var ude med en udtalelse der går stik imod anbefalingerne fra WWF Verdensnaturfonden. Andrew Kerr sagde direkte dengang, »Faktisk kan det at bibeholde ålen som en velreguleret kommerciel art være den eneste måde, at redde ålen på i det lange løb.« og han fortsatte, »Jeg vil på ingen måde sige, at ålen har det godt. Arten er i alvorlige problemer, men det går fremad. Måske for langsomt, men jeg er ikke så bekymret som for ti år siden. Der er al mulig grund til at arbejde på en realistisk og mulig plan for ålens genopretning nu, men at stoppe med at spise ål er intet andet end at fjerne opmærksomheden for det der virkelig virker. Og det vil ikke føre til ålens genopretning«
I dag – forklarer Andrew Kerr – skønnes det, at ca. 1,3 milliarder glasål ankommer til de europæiske kyster. Dette er omkring 10 % af det, der ankom for 50-100 år siden.
Ifølge Andrew Kerr er det vigtigste dog ikke de absolutte tal, men at tilbagegangen fra 1980 til 2010 er stoppet efter 2011. Både i Nordsøområdet og i det øvrige Europa, hvilket stærkt tyder på, at EU-planen fra 2007 om at genoprette ålebestanden begynder at virke.
»Ifølge forskere er tilbagegangen i antallet af glasål, der kommer til Europa, stoppet siden 2011, og resultaterne viser faktisk også, at antallet af glasål, der kommer til Europa som helhed, er stigende«, forklarer Andrew Kerr.
Den 1. juli 2023 trådte bekendtgørelse nr. 375 af 31.marts 2023 – om forbud mod fiskeri af ål i saltvand – i kraft, hvilket betyder, at fra den 1. oktober 2023 til og med 31. marts 2024 er forbudt at udøve fiskeri efter ål.
[Du kan læse mere i den nye »Bekendtgørelse om forbud mod fiskeri af ål i saltvand« her](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/375)