Den danske fiskeproducent flytter produktionen af færdigretter fra Fredericia til Polen. Det vil betyde tab af ca. 125 danske arbejdspladser oplyser virksomheden.
A. Espersen ejer i forvejen en fabrik i Polen, og som meddelt samarbejdsudvalget på fabrikken i Fredericia, vil produktionen stoppe helt i løbet af 2018. Hele afviklingen af selve produktionen forventes tilendebragt ultimo 2018.
Kompetencecentret i Fredericia forbliver itakt
Det nuværende kompetencecenter, der indeholder markedsføring og salg samt pruduktudvikling, indkøb og overordnet produktionsplanlægning med dele af støttefunktionerne bevares, hvilket betyder at lokationen samt ca. 35 fuldtidsstillinger bevares i Fredericia.
Medarbejderne skuffet over ledelsens beslutning. Det er kun frem år siden den tidligere Rahbekfisk blev solgt til fiskerikoncernen Espersen. En overtagelse der allerede dengang blev imødeset med bekymring, fra de ansattes side. Der fulgte en 12 dages lang arbejdsnedlæggelse, efter Espersens opsagde alle lokalaftaler og bad de ansatte om at gå 20 kroner ned i løn i timen. En konflikt der dengang endte i arbejdsretten.
Det er nu meningen at tillidsmændene sammen med ledelsen skal forhandle fabrikslukningen til ende, så produktionen kan sluttes inden udgangen af 2018.
I følge Espersen har der i 2016 været tale om et tabsgivende år for fabrikken i Fredericia. »Gennem årene har en række forbedringer og bestræbelser været forsøgt, for at gøre fabrikken mere effektiv, for at matche den internationale konkurrence. Men trods disse forbedringer er der stadig betydelige omkostningsbesparelser ved at flytte fra Danmark til Polen. Her har Espersen allerede en omfattende produktion, der med flytningen styrker konkurrencesituationen for Espersen i fremtiden og gør produktionen konkurrencedygtig«, slutter Espersen.
Ud over fabrikkerne i Fredericia og i Polen, har den danske fiskeproducent Espersen produktioner på Bornholm, samt Danmark, Litauen, Rusland og Vietnam.