Umiddelbart ser naturen og vores farvande rundt Danmark sunde og friske ud. Men under overfladen i blandt andet Lillebælt åbner der sig en helt anden verden og virkelighed, der overrasker selv garvede fiskere. Krabberne har simpelthen overtaget bunden, med en tilbagegang for vores naturlige fiskearter til følge.
DR Fyn følger en fisker på en tur ud og for at tømme ruserne. Tidligere betød en fyldt og tung ruse, godt med fisk. Men sådan er det ikke længere, nu har krabberne overtaget det hele og fyldt russerne helt op og de få fisk der har forvildet sig ind i rusen, er spist af krabberne.
Udviklingen er tegn på en usund balance i vandmiljøet, vurderer DTU Aqua. Specialkonsulent Mads Christioffersen herfra fortæller at der er mange faktorer i spil. Det er især torskebestanden der gennem en de sidste mange år er gået markant tilbage kystnært. Det er krabbernes naturlige fjender, men når først krabberne massivt er tilstede i et område, så vender bøtten. For krabberne ænder torskeynglen og den onde spiral går derefter modsat. For kommer der ingen nye torsk til, så vokser krabberne blot i antal år efter år.
De ellers så gunstige forhold for fiskene, med god bundvegetation og ålegræs, lider også under den massive tilstedeværelse af krabberne. For de spiser ålegræsbedene og netop dette ålegræs gav tidligere beskyttelse for fiskene og var også samtidig ynglestedet for de mange forskellige fiskearter.
Miljøstyrelsen der løbende gør status over vores farvande og tilstanden af disse, har en måleskala for hvorledes et kystområde har det rent fiskemæssigt. Den går fra dårlig tilstand og til høj stand, som værende den allerbedste vandkvalitet der findes.
- 29 procent af vores farvande betegnes som værende i dårlig tilstand
- 44 procent betegnes som i ringe tilstand
- 27 procent betegnes som værende i moderat tilstand
ingen af de danske farvande opnåede hverken god tilstand eller høj tilstand, i den sidste rapport.
Tilsvarende ser det ud når man måler på antallet af krabber på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er et udtryk for flest krabber. Både Horsens Fjord og Mariager Fjord blev i den seneste måleperiode sat i kategori 5, den næstværste kategori. Kun overgået af Vejle Fjord som opnåede værste kategori, nemlig 6, som er udtryk for fjordens bund nærmest er levende af de små krabber.
De samme fjorde var samtidig ramt af det ekstremt varme sommervejr i år, men også af større tilførelser af fosfor og kvælstof fra havbrug og landbrug samt fra byernes rensningsanlæg. Tilførelsen der blot har øget algeopblomstringen, hvor algerne her kun lever kort, dør, rådner op og falder til bunds, hvor de kræver ilt i nedbrydelses-processen. Det skaber igen iltsvind, hvilket også rammer livet i Fjorderne negativt.
Løsningen på de stadigt stigende problemer, kunne ifølge Mads Christoffersen og Jan Karnøe fra DTU Aqua, være at skabe bedre ynglemuligheder for de fisk der er krabbernes naturlige fjender, som for eksempel torsk og større fladfisk. Man kunne genskabe ålegræsset i Fjordene og dermed give fiskene bedre ynglemuligheder og måske endda genskabe nogle sten- og boblerev, som også udgør de bedste og mest velegnede trivselssteder for fiskene, der når de vokser sig større her vil være en naturlig trussel mod krabberne.
Du kan se eller gense Dr P4Fyns udsendelse om krabberne her
Kilde: Dr.P4 og hsfo.dk FiskerForum.dk
