»Er der Fusk eller Sjusk« i NaturErhverv ?

»Er der Fusk eller Sjusk« i NaturErhverv ?

NaturErhvervstyrelsen har nu åbnet årets støttepulje til »Afsætningsfremme« i fiskerisektoren. Der kan opnås støtte på op til 75% til projekter omhandlende kystfiskernes fangster. »Business Consult International« (BCI), som FiskerForum har talt med, stiller sig yderst kritisk overfor sagsbehandlingen i sidste års puljeuddeling, hvor absolut ingen *kystfiskerprojekter* modtog støtte.

I et åbent brev til fødevareminister Esben Lunde Larsen påpeger BCI, at 95% af midlerne er gået til projekter, der enten ikke var støtteberettigede eller havde fået en fejlagtig høj prioritering. Herunder Danmarks Fiskeriforenings reklame-projekt, der modtog mere end halvdelen af alle de afsatte midler!

Læs det åbne brev til Fødevareministeren her nedenfor

Kære Esben Lunde Larsen

Du gav os en både hyggelig og indholdsrig formiddag, da du inviterede interesserede borgere på kaffe i Hvide Sande i august. Det var interessant at høre om livet som minister, og de udfordringer dette medfører. Vi hørte bl.a. om dine manglende muligheder for at gå i dybden med de fleste enkeltsager grundet den store arbejdsmængde, men også, at det ikke giver anledning til bekymring, da de mange ledelses-lag i administrationen er med til at forhindre det værst tænkelige, at der bliver begået fejl. Det blev gentaget flere gange, hvor vigtigt det er for embedsmændene, at fejl bliver undgået, og hvor nødvendigt det derfor er, at sagerne bliver gennemgået og kontrolleret flere gange, før de implementeres eller fremsendes til dit kontor.

Din inspirerende fortælling fik mig til at tænke på de oplevelser, jeg havde i forbindelse med ansøgninger om projekttilskud, nærmere betegnet uddelingen af midler fra årets pulje til fiskeriets ”Afsætningsfremme”, hvor der i 2016 var 10,4 mio. kr. til rådighed. Til trods for din invitation til spørgsmål, skulle jeg ikke ødelægge den gode stemning, du havde skabt, og undlod at bringe sagen på banen. Nu er der imidlertid igen her fra 1. november åbnet for ansøgninger til projektstøtte under denne pulje, og det ville være befriende om sagsbehandlingen denne gang kunne gennemføres fair og uden fejl, således at det er støtteberettigede, nyttige og bæredygtige projekter, der får del i tilskudsmidlerne.

Der findes en vejledning til hjælp for projektansøgerne. Gennemgående fremstår vejledningen med en intention om specielt at tilgodese det trængte kystfiskererhverv. Kystfiskerprojekter kan opnå en større støtteprocent end øvrige projekter. Og kystfiskerprojekter får et ekstra point ved prioriteringen, så chancen forøges for i det hele taget at opnå støtte. Trods alle disse gode intentioner om at hjælpe det lukningstruede danske kystfiskeri med de små, blå kuttere, der skaber liv og autenticitet for såvel befolkningen som turisterne i havnebyerne, så resulterede sagsbehandlingen ved dette års uddeling i, at ingen kystfiskerprojekter opnåede tilsagn om støtte.

Som konsulent for ansøgere, der ikke opnåede projektstøtte, valgte jeg at søge aktindsigt i sagsbehandlingen for at forstå den nærmere sammenhæng. Efter min bedste vurdering gik 95% af de afsatte midler til projekter, der enten ikke var støtteberettigede eller fejlagtigt havde fået en for høj prioritering! Jeg skal gengive nogle af mine observationer i flæng:

  • Ved pointlighed skal projekterne prioriteres ud fra deres omkostningseffektivitet. Dette er ikke gennemført i den prioriteringsliste, der ligger til grund for støttetilsagnene.
  • Betingelsen for at være tilskudsberettiget er, at »de samlede, tilskudsberettigede udgifter beløber sig til mindst 200.000 kr. og maksimalt 7,4 mio. kr.«. Tre mindre projekter under min. grænsen bliver afvist, men Danmarks Fiskeriforenings kampagneprojekt til 9,9 mio. »justeres ned« til nøjagtigt 7,4 mio. efter ansøgningsfristens udløb, således at foreningen kan få tilsagn om støtte på 5,55 mio. kr.
  • Et projekt om afsætning i Kina modtager støtte, dog mindre end ansøgt i overens- stemmelse med, at det ikke vurderes som et ”kystfiskerprojekt”. Men under priori- teringen har projektet fået ekstra point for at være et kystfiskerprojekt! Uden dette ville det have været så lavt prioriteret, at det slet ikke skulle have modtaget støtte!
  • Alle støtteberettigede projekter skal modtage støtte i forhold til deres prioritering, så længe der er ubrugte midler til rådighed. Men tildelingen afsluttes med ubrugte 1,5 mio. kr., der kunne være gået til flere mindre kystfiskerprojekter.
  • Danmarks Fiskeriforening har i alt indsendt tre projektansøgninger og modtaget støtte til de to. Alle har tilsyneladende gennemgået en sagsbehandling, der er forskellig fra øvrige ansøgninger, bl.a. er indstillingsformularerne ikke behørigt udfyldt med oplysninger om støtteberettigelse, prioritering samt indstilling.

En af de mekanismer, der er iværksat til afhjælpning af fejl, er klageadgangen, såfremt en projektholder føler sig forbigået. Desværre er denne mekanisme i realiteten sat ud af funktion. I herværende tilfælde har mindst 2 ansøgere med »kystfiskerprojekter« klaget. Klagen vurderes først af den instans, der har stået for sagsbehandlingen, NaturErhvervstyrelsen. Afslaget på støtte er givet primo april 2016. I skrivende stund kan det fortsat ikke oplyses, hvornår klagerne behandles, men oplysningerne tyder på, at det vil ske i løbet af foråret 2017. Såfremt klagen i første omgang afvises, videresendes den til det egentlige Klagecenter under Fødevareministeriet. På Klagecentrets hjemmeside fremgår det, at sagsbehandlings- tiden fra modtagelse af en sag pt. er 9 måneder. Altså, en projektansøger, der ved støttetilsagn kunne have påbegyndt sit projekt i april 2016 kan resultere i en udskydelse af afgørelsen til april 2018 eller senere. Det er så blot at håbe på, at projektet stadigvæk er relevant til den tid, og at omkostningsbilledet er uændret! Ellers skal ansøgeren igen søge til samme projekt i den pulje, der lige er åbnet, for så at håbe på et tilsagn om støtte allerede nu til foråret?

Naturligvis er det vanskeligt, grænsende til umuligt for en minister at udøve et direkte lederskab over for de flere tusinde medarbejdere, som han har ansvaret for. Derfor er det nødvendigt, men selvfølgeligt også positivt, at kunne udvise ubetinget tillid til, at fejl i alt væsentlighed undgås. Men hvis realiteterne viser sig anderledes på trods af embedsmændenes forsikring om tilstrækkelige procedurer til sikring mod fejl, så kan konklusionen jo desværre blive, at »tillid er godt, men kontrol er bedre«.

Måske er nævnte eksempel af politisk og samfundsmæssig mindre betydning, men for de kystfiskere, der ikke fik mulighed for at forbedre deres økonomiske situation, er det alvorligt. Og hvis det skulle vise sig, at bare en mindre del af det øvrige tilskudsområde, hvor der hvert år uddeles 9 mia. EU-kr. til dansk landbrug og fiskeri er »fejlbehæftet« i samme grad, så stiller sagen sig vel ganske anderledes alvorligt.

Jeg kan kun stille mig i koret bag Kim Larsen, når han i en af sine populære viser spørger ministeren: »Hvad gør vi nu, lille du!«

Med venlig hilsen

Business Consult International

Kurt Krogsgaard