Når nogen taler om, at arbejde hårdt, svede for en god aftale og kæmpe for sagen, så forventer man også, at der på den anden side en sådan forhandling, kommer bare en smule positivt ud af det – men trods alle gode anstrengelser fra vores Fiskeriminister og embedsmænd samt organisationsfolk, så ender det som oftest med, i manges øjne, med et negativ resultat.
Skyldes det dårlige forhandlere eller tidens ugunst for Danmark, kan vi lade skvulpe lidt i overfladen. Men en kendsgerning er det, at danske fiskere nu trækkes med en elendig Brexit-aftale og senest også må se vigtige fiskearter i Norsk område gå deres næse forbi. Fordi man igen pga. Brexit-aftalens elendighed, ikke har kvoter nok til at bytte med nordmændene. Det betyder at ca. 25 procent kvoter er forsvundet i denne norske ligning omkring fiskearter.
Men som om det ikke var nok, så har Danmark også haft problemer med at afvise et irsk angreb på vores makrelkvote i Nordsøen. Det er endt med en våbenhvile i krigen om makrelkvoter i EU, hvor det nu nærmere skal undersøges inden en deadline den 30. september 2022, her får Danmark mulighed for at lægge alle dokumenter frem i sagen.
Nu sidder mange fiskere allerede med en fornemmelse af, at de 1.200 tons makrel allerede er tabt. For ligeså skråsikker man var på, at Michel Barnier (EU’s Brexit-forhandler) forsikringer i sin tid, om ikke at give køb på EU’s fiskerettigheder i britisk farvand, så sidder man desværre allerede nu med en fornemmelse af, at have tabt endnu engang.
Danmark er EU’s dukse-dreng
Uden at vide hvor hårdt der er slået i bordet under forhandlingerne, så savner man lidt en forhandler-attitude, hvor man brænder igennem med et »NU ER NOK NOK«. Løft blikket og gør som nordmændene og irerne, giv igen af samme mønt.
Forlang kompensation for det tabte og gi’ Norge modstand. For på trods af et stort forhandlingsarbejde af EU-Kommissionen og det danske Fødevareministerium, der over de sidste par måneder har arbejdet hårdt for adgangen til norsk område. Så er det alligevel endt med en begrænsning for danske fiskere i norsk område, der nu fremover må fiske mærkbart mindre. Alene for kvoterne på kulmule og havtaske har danske fiskere mistet 25 procent, hvilket helt uundgåeligt får negative konsekvenser for dansk fiskeri og de danske fiskerihavne langs den jyske nord- og vestkyst.
Man kunne jo starte med at begrænse Norges adgang til EU’s store marked for fisk, med 25 procent. Det kunne måske få de norske forhandlere til fadet endnu engang.
Tilsvarende kunne man overfor Irland, som procentvis har mistet ligeså meget fiskeri, som de danske fiskere, gå ud med et krav om kvoter på makrel i et andet EU-farvand. Så man rent taktisk ikke altid, som danskerne har for vane, at stå med hatten i hånden. Et krav, så dansk fiskeri for engangs skyld kan blive kompenseret ordentligt, så fiskeriet kan fortsætte som vi kender det i dag.
Formanden for Danmarks Fiskeriforening PO Svend-Erik Andersen var forleden ude med en kommentar til de netop overståede trilaterale aftaler mellem Storbritannien, Norge og EU og den bilaterale aftale mellem Norge og EU. Her hænger de danske fiskeres kvote i norsk farvand og Brexit-aftalen sammen. Det bør de danske politikere skrive sig bag øret. For regningen for Brexit er endt hos fiskerne igen, og trækker lange økonomiske og fiskerimæssige skygger, som ikke bare skal tørres af på fiskeri-erhvervet.
»Fiskeriet skal have fuld kompensation for alle de tab, vi lider som følge af Brexit,« understreger DFPO formanden, som mener det også gælder i forhold til fiskeriet i norsk farvand. Det bør stå hævet over enhver tvivl. »Derved kan vi sikre, at fiskeriet fortsat kan bidrage til vækst og beskæftigelse i de danske havnesamfund og samtidig udvikle fiskeriet i en endnu mere bæredygtig retning,« var meldingen fra formanden Svend-Erik Andersen.
Hvis dansk fiskeri skal overleve presset fra både EU og fra vores rød / grønne politikere, skal der handles langt mere håndfast og resolut end tilfældet er nu.
