Med fundet af parasit orm i op til tyve procent af hjertemuslingerne i Limfjorden, står forskerne med et mystisk og uafklaret problem.
Den lille parasit mangler nemlig sin værtsfisk. Den lille snylter lever normalt i tarmsystemet hos fisken almindelig Havrude, hvor han og hun parasitterne finder sammen og formerer sig.
Æggene eller de små larver spredes med fiskens ekskrementer i vandet, hvor hjertemuslingerne får dem ind i systemet, da de i deres fødeindtag, filtrere store mængder vand dagligt. Snylterne formerer sig herefter ved ukønnet formering og begynder hurtigt af indtage muslingens væv, så hjertemuslingens mister evnen til at formere sig og i stedet ender som en udrugnings anstalt for parasittens larver.
Men for at opretholde parasittens livscyklus, forudsætter dette at en fisk spiser den inficerede hjertemusling, hvorved parasitterne igen kan finde sammen i fiskens tarm og formere sig..men, for der er nemlig et stort men.
Fisken almindelig Havrude, der normalt er bære af de små parasitter, mangler simpelthen, den har ifølge forskerne fra Videnskab.dk, været uddød i Limfjorden siden stenalderen, altså mere end for 6000 år siden, hvor det kolde vand fordrev den fra området.
Det er et mysterium.
For genetisk er parasitten fuldstændig identisk med nogle tilsvarende fundet i Sydeuropa, hvorfor man med sikkerhed kan sige, at der bør være en slutvært / typisk en Havrude, der spiser muslingen, for at hele cyklusen kan sættes i gang.
Det varmere vand for fiskene til at trække nordpå
Men til dato, er det ikke lykkedes at fange Havruder i Limfjorden, selvom det ville være svaret på det mystiske problem, hvis de var der. Den globale opvarmning har, som andre steder, også fået temperaturen i Limfjorden til at stige lidt, hvilket på sigt vil få mere sydlige arter til at dukke op på disse breddegrader.
I stenalderen var vandet et par grader varmere, end vi kender det i dag og kommer vi op på de samme temperaturer igen, vil vi sikkert begynde at fange Havruder igen. Men indtil videre er mysteriet uløst, da der til dato ikke er fanget nogen Havruder i Limfjorden.