Et sjældent syn, men nok noget vi vil se mere til i fremtiden, specielt i området omkring Lolland og Sydsjælland.
Nej – det er en havørn Tv2 Nyhederne omtaler, der onsdag aften klækkede den første af to unger ud af æggene i den havørnerede, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tidligere på året havde installeret et kamera i.
Den fjerede fisker yngler i Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på det sydlige Lolland.
Nu er der så endeligt kommet unger i havørnereden. De dunklædte unger vokser hurtigt og får fjer og allerede når de er ca. seks uger gamle, vil føden bestå af hele fisk, som ungerne så selv må finde ud af at æde.
Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang op til 244 cm. Den yngler fortrinsvis i Norge, hvor langt de fleste havørne findes med omkring 1200 par i alt. Ligeledes yngler havørnen også i landene omkring Østersøen og altså nu også på Lolland.
Video – Se Dansk Ornitologisk Forenings ørne side herunder.