Færøsk trawler vender hjem fra et af Nordatlantens mest stabile og eftertragtede fiskeriområder ca. 1.500 sømil fra Ánirnar på Færøerne.
Den færøske frysetrawler Hvítanes på 60,2 meter er netop vendt hjem fra en månedlang tur til det berømte fiskeriområde Flemish Cap, hvor fartøjet har landet 190 tons frossen »sort skolæst« (Reinhardtius hippoglossoides / Greenland halibut / hellefisk). Besætningen melder om et solidt og stabilt fiskeri, og skibet forventes først at vende tilbage til området igen efter nytår.
Flemish Cap ligger omkring 1.500 sømil fra Færøerne, hvilket betyder 5–6 døgns sejlads for en færøsk trawler – og naturligvis samme distance hjem igen. Alligevel er området et af de mest besøgte fjerne fiskebanker for en del af den færøske fiskeflåde. Årsagen er enkel: Flemish Cap er kendt som et af de bedste og mest stabile fiskeriområder i det nordvestlige Atlanterhav.

Fiskefeltet ligger ca. 350 km øst for Newfoundland og er et isoleret bankeområde omgivet af kraftige havstrømme. Kombinationen af dybt vand, næringsrigt opstrømmende vand og naturlig isolation fra de canadiske sokkelområder skaber optimale forhold for flere kommercielle arter – især for den store og stabile bestand af sort skolæst (black halibut / svartkalva), men også for deres flotte forekomster af torsk, rødfisk og rejer. Der her findes lige uden for Canadas territoriale farvande, reguleret af NAFO (Northwest Atlantic Fisheries Organization)
Denne kombination gør Flemish Cap til et af de mest betydningsfulde fjernfiskeriområder for Færøerne – et område, som år efter år leverer høje fangster og stabil indtjening.
Efter en vellykket tur for Hvítanes og dens betydelige fangster i lasten bliver Hvítanes i de hjemlige farvande en periode. Først efter nytår sætter trawleren igen kurs mod Flemish Cap, hvor fiskeriet efter sort skolæst fortsætter – langt fra Færøerne, men tæt på nogle af Nordatlantens mest produktive dybhavsområder.





















