Den invasive Mnemiopsis-ribbegople er nået frem til Bornholmerdybet i Østersøen, som er det eneste sted, hvor den østlige Østersøtorsk gyder med succes. Det viser undersøgelser fra DTU Aquas havforskningskib DANA, som nu systematisk vil overvåge goplen i området.
I starten af 1980’erne blev den invasive Mnemiopsis-ribbegople berømt og berygtet, da den spredte sig i økosystemet i Sortehavet og medvirkede til, at fiskeriet efter anjos og brisling kollapsede. Det skete blandt andet fordi goplen mæskede sig i den dyreplankton, som fiskene skulle have levet af, og spiste fiskeæg og larver. Siden er ribbegoplen, som har fået øgenavnet dræbergoplen, også dukket op i danske farvande. Først langs den danske vestkyst og i Limfjorden. Og nu også i Østersøen.
Mnemiopsis-ribbegoblen blev første gang fundet i Østersøen i november 2006 – og kun et halvt år senere var den nået frem til Bornholmerdybet, den centrale del af Østersøen. Det har i en del år været det eneste sted, hvor den østlige østersøtorsk gyder med succes.
Under overvågning
Derfor starter forskere fra DTU Aqua (tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser) nu en løbende overvågning af goplens udbredelse i området ved to årlige togter. Allerede i starten af marts 2008 besøger forskerne fra DTU Aqua igen Bornholmerdybet med havforskningsskibet DANA for at tage nye prøver. Overvågningen sker i tæt samarbejde med forskerkolleger fra Tyskland og Polen, som alle fisker efter goplerne med samme udstyr for at gøre resultaterne direkte sammenlignelige.
Biolog Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua er videnskabelig leder af forårets togt med DANA i Østersøen, hvor forskerne vil følge Mnemiopsis-ribbegoplens udvikling:
”I starten af marts tager vi fra DANA prøver på 70 forskellige steder fordelt over et stort område i den centrale Østersø med fokus på torskens gydeområde. Vi undersøger både hvor Mnemiopsis-ribbegoplen findes – og hvor højt i vandet den foretrækker at være i forhold til bund og overflade. Det kan fortælle os, om goplerne ligger i de samme dybder som torskeæg eller brislingeæg – og dermed måske kan gå ind og påvirke fiskebestandene ved at spise af æggene.”
“Vi vil også undersøge, hvor goplerne befinder sig i forhold til de forskellige typer af dyreplankton for at vurdere, om goplerne kan blive en konkurrent til fiskelarverne i kampen om føde. Vi ved at torskelarver og brislingelarver især lever af nogle bestemte dyreplankton – og derfor kan fiskebestandene påvirkes forskelligt afhængigt af, hvilken dyreplankton goplerne går efter.
“Desuden er vi meget spændte på at se, hvordan goplerne har klaret vinteren. Vi ved, at en af de begrænsende faktorer for goplerne er den lave temperatur og spørgsmålet er, om den meget milde vinter har øget goplernes chancer for at overleve,” siger togtleder og biolog Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua.
Det er især i forbindelse med torskens og brislingens gydning i foråret og om sommeren, at en opblomstring af Mnemiopsis-ribbegoplens bestand kan blive kritisk for fiskene i Østersøen. Torskeæg bliver ligesom brislingeæg gydt frit i vandet, hvor de flyder rundt og således er tilgængelige for sultne ribbegopler. Hos andre arter, som sild eller hornfisk, sidder æggene på bunden, hvor de ikke er i fare for goplen.
”De tætheder og størrelser af ribbegoplen, vi har registreret i Bornholmerdybet i efteråret giver ikke i sig selv anledning til den helt store bekymring, men med Mnemiopsis-ribbegoplens fantastiske formeringsevne i baghovedet, kan billedet ændre sig,” siger Marie Storr-Paulsen, DTU Aqua.
FiskerForum – 18. februar 2008
