Drikkevandet blev valgkamp – men hvad var egentlig sandt?

Krav om uvildig undersøgelse vokser efter massiv politisk og mediemæssig fokus på et problem, som eksperter nu nuancerer markant

Folketingsvalget i 2026 vil af mange blive husket som et »drikkevandsvalg«.

I ugevis fyldte fortællinger om truet grundvand, pesticider og sundhedsrisici overskrifterne. Budskabet var enkelt – og effektivt: Danskernes drikkevand var under pres.

Men nu rejser der sig alvorlige spørgsmål

For hvor alvorligt er problemet egentlig? Og blev vælgerne præsenteret for et retvisende billede?

Flere politikere, særligt fra Venstre, har efterfølgende krævet en uvildig undersøgelse af både Miljøministeriets og DR’s dækning af drikkevandet. Kravet går i retning af en slags faglig kontrol eller “ombudsmandsfunktion”, der skal gennemgå grundlaget for de historier, som kom til at dominere valgkampen.

Baggrunden er en voksende kritik af, at debatten blev drevet af skræmmende udsagn, som ikke nødvendigvis stemmer overens med den faglige viden.

Eksemplet af Danmarkskortet fra GEUS:

Kortet over nitrat i danske drikkevandsboringer blev under valgkampen brugt som dokumentation for et alvorligt problem – men er i sin form misvisende.

Kortet er ganske vist ægte og stammer fra GEUS, men farveopdelingen sker ved 6 mg/l, som ikke er en grænseværdi.

Den officielle grænse for nitrat i drikkevand er 50 mg/l, og dermed ligger langt størstedelen af de viste målinger – også de røde prikker – markant under det niveau, der anses som sundhedsmæssigt problematisk.

Når de røde markeringer alligevel dominerer kortet, kan det give indtryk af udbredt forurening, selvom der i realiteten er tale om værdier langt under grænseværdien. Det gør kortet velegnet til at skabe bekymring – men mindre egnet til at give et retvisende billede af tilstanden i dansk drikkevand.

• • Kortet blev vist i TV2’s program Topmødet under statsministerduellen – en udsendelse, som ikke ligger frit tilgængelig, men som efterfølgende er blevet kritiseret for sin fremstilling. (se pressemeddelelse fra Ritzau / L&F »TV2 retter fejl bragt i bedste sendetid – fejlagtigt grundvandskort gav misvisende billede«

Ifølge professor i miljøtoksikologi Nina Cedergreen fra Københavns Universitet er flere af de politiske forslag og udmeldinger direkte misvisende.

Hun har blandt andet udtalt, at et forbud mod godkendte pesticider i boringsnære områder ikke vil gøre en reel forskel for hverken drikkevandet eller danskernes sundhed – og betegner tiltaget som symbolpolitik.

Samtidig peger konkrete målinger på, at nogle af de mest omtalte eksempler ikke holder.

I Stoholm, som blev fremhævet som et område med stigende nitratproblemer, viser analyser ifølge kritikerne et indhold på 0 mg/l. I Aalborg, hvor der blev talt om behov for flaskevand, ligger drikkevandet fortsat langt under gældende grænseværdier.

Kritikken stopper ikke her

Ifølge data, der fremhæves i debatten, er der ikke sløjfet én eneste drikkevandsboring i Danmark i de seneste 20 år som følge af landbrugets godkendte pesticider. Samtidig peges der på, at Danmark i forvejen har et af verdens mest omfattende overvågningssystemer gennem VAP-programmet.

Alligevel blev fortællingen om et akut truet drikkevand dominerende.

Det rejser et centralt spørgsmål:

• Blev vælgerne præsenteret for en politisk forenklet virkelighed?
• For hvem vil ikke svare ja til ønsket om rent drikkevand? Problemet er, hvis præmissen, at vi ikke allerede har det, ikke holder.

Flere forskere peger desuden på, at de danske grænseværdier er politisk fastsat og blandt de laveste i verden. I dag måles der på niveauer, som ligger langt under det, der vurderes sundhedsskadeligt – ofte ned til molekyleniveau.

Samtidig viser opgørelser, at langt større sundhedsrisici – som luftforurening – årligt koster tusindvis af danskere livet, uden at det fylder tilsvarende i den politiske debat.

Det er denne skævhed, der nu får kritikken til at vokse

For hvis en valgkamp i høj grad er blevet afgjort på et billede af virkeligheden, der ikke er fuldt dækkende, er det ikke kun et miljøspørgsmål – men et demokratisk problem.

Derfor vokser kravet nu:

• Få kortlagt, hvad der var fakta – og hvad der var politik.
• Få undersøgt, om vælgerne blev ført bag lyset i en af de mest afgørende debatter op til valget.
• Etablér en uvildig og fagligt funderet kontrolinstans – en egentlig ombudsmandsfunktion – der kan gennemgå centrale påstande i valgkampe og større mediedækning.
• Giv denne instans beføjelser til at korrigere og indskærpe faktuelle fejl offentligt, når dokumentationen ikke holder.
• Indfør krav om, at politiske udmeldinger om sundhed, miljø og samfund ledsages af tydelig faglig dokumentation.
• Sikr hurtig og synlig berigtigelse, hvis oplysninger viser sig at være misvisende eller forkerte.
• Fastlæg klare grænser for, hvornår politisk kommunikation går fra holdning til faktuel vildledning.
• For tilliden til både myndigheder, medier og politikere er ikke noget, man bare måler i mikrogram. Den skal kunne tåle en uvildig gennemgang.

Så hvis du vil vide mere.. så lyt til

Professor Nina Cedergreen KUs podcast: »Vi redder ikke drikkevandet ved at forbyde landbrugets pesticider i drikkevandsområder. Jeg får det dårligt, når man lyver for danskerne.«