Mens vilde fisk frit kan svømme væk fra skadelige alger, er opdrætsfisk fanget i netbure og dermed langt mere sårbare, når algerne blomstrer i havet. Netop dét er årsagen til, at mange tusinde laks i de seneste uger er døde i opdrætsanlæg i det nordlige Norge.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut om i artiklen »Derfor dør oppdrettsfisken av algene« norsk.
To særligt udbredte algetyper – Chrysochromulina og Phaeocystis – har været hovedårsagen. De er ganske almindelige i havet, men når de optræder i meget store mængder, bliver de direkte livstruende for fisk.
Algerne angriber gællerne
Forskere forklarer, at algerne især skader fiskens gæller – altså dét organ, fisken bruger til at optage ilt fra vandet. De gør det på tre måder:
- Mekanisk skade – nogle alger har små pigge eller hår, som fysisk ridser og beskadiger gællerne.
- Slim og gelé – andre afgiver slim eller danner kolonier, der “tilstopper” gællerne.
- Toksiner – visse alger producerer giftstoffer, som nedbryder gællevæv og gør iltoptagelse umulig.
Resultatet er det samme: fiskene får ikke ilt nok og kvæles.
Fiskene forsøger at flygte – men kan ikke
Laksene reagerer hurtigt, når algerne angriber. Forsker Lars Helge Stien fra den norske Havforskningsinstitut forklarer, at fisken ændrer adfærd – først ved at forsøge at undgå algerne, og siden ved at blive apatiske, svømme op mod overfladen og i sidste ende dø.
De fisk, der ikke dør med det samme, kan få senskader, som gør dem svagere og mere sårbare over for stress og sygdom i tiden efter et algeangreb.
Algeblomstringer rammer hvert forår – men med forskellig styrke
Hvert forår blomstrer alger op langs hele den norske kyst. Nogle år er det harmløse arter som Emiliania huxleyi, der farver vandet grønt – andre år er det farlige alger som dem, der nu har ramt Nordnorge.
I år har situationen været ekstra kaotisk, fordi mange små lokale algeblomstringer er opstået samtidig, forstærket af varmt vejr, høj sol og gunstige strømforhold.
Hvad kan man gøre?
Desværre er værktøjskassen mod skadelige alger næsten tom. Når først algerne er i vandet omkring et anlæg, er der ikke meget, man kan stille op.
Nogle opdrættere forsøger sig med “boblevægge”, luseskørter eller ved at sænke fiskene ned under overfladen, hvor algerne er færrest. I enkelte tilfælde flyttes fiskene helt. Men ingen af disse løsninger er fuldt effektive, og dødeligheden kan være høj.
Forskerne følger situationen tæt
Havforskningsinstituttet overvåger situationen og analyserer hvilke alger, der er til stede. De opfordrer opdrættere til at melde ændringer i fiskenes adfærd eller dødelighed, så udviklingen kan følges og forstås bedre.
