DN i en u-vending i GDPR-debatten – hvor ledelelsen tidligere var forkæmper for privatlivets fred til nu nærmest at være »overvågnings-fortaler«.
Præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), har taget et markant kursskifte i forhold til overvågning og beskyttelse af borgernes privatliv. Hvor hun tidligere som formand for Enhedslisten (2015-2018) kæmpede aktivt imod øget registrering og overvågning, er situationen nu vendt 180 grader, hvor hun nu tilsluttet sig kravet om kameraovervågning af al fiskefangst i dansk farvand. Det kan synes, at præsidenten leder sin forening ud fra en stærk ideologisk overbevisning, hvor hendes tilgang til emner i visse tilfælde kan fremstå som ensidig. Denne tilgang kan til tider forenkle komplekse problemstillinger og reducere nuancerne til et sort-hvidt perspektiv, som kan skabe en opfattelse af, at modstridende synspunkter ikke får tilstrækkelig opmærksomhed..
Som formand for Enhedslisten var hun en stærk fortaler for EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR), som hun beskrev som et nødvendigt middel til at beskytte borgernes privatliv i en digital tidsalder. Hun advarede dengang mod de vidtrækkende konsekvenser af overvågning og betonede vigtigheden af retssikkerhed og beskyttelse mod indgreb i privatlivet.
Som frontfigur for Danmarks Naturfredningsforening har hun nu ændret holdning. I et debatindlæg i Altinget foreslår hun, at alle fiskere skal underlægges kameraovervågning, angiveligt for at forbedre forvaltningen af fiskebestandene. Denne ændring i hendes synspunkt rejser bekymring, da det kan opfattes som et brud på hendes tidligere syn på borgernes ret til privatliv og kan potentielt skabe et farligt præcedens for, hvordan overvågning kan blive normaliseret, når den bruges til at opnå »politiske mål«.
Denne holdningsændring er bemærkelsesværdig og bør udfordre offentlighedens tillid til DNs konsistens i spørgsmål om databeskyttelse og retssikkerhed. Hvis hun tidligere kunne se farerne ved overvågning, hvorfor gælder det så pludselig ikke længere, når det kommer til fiskere? Er deres ret til privatliv mindre værd?
I præsidentens og dermed også DNs pludselige skift i syn på overvågning, er et tydeligt eksempel på, hvordan principper kan vige for politiske interesser. Dette må give anledning til debat om, hvorvidt personlige frihedsrettigheder kun forsvares, når det passer ind i et givent narrativ, eller om de faktisk gælder for alle borgere – også fiskerne.
Du kan læse hele artiklen fra Danmarks Naturfredningsforening DN: »Havets dybe krise kræver en markant omstilling af dansk fiskeri« , fra Altinget.dk debat.




















