Disponering af mængder til uundgåelige bifangster af torsk og tunge for fartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning.
De mængder af torsk og tunge i alle farvande, der jf. § 43 stk. 2 i reguleringsbekendtgørelsen stilles til rådighed til uundgåelige bifangster for fartøjer, der ikke har ret til at fiske på disse arter, stilles til rådighed til dækning af uundgåelige bifangster for de fartøjer, der er tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning, og som samtidig ikke er i besiddelse af FKA-andele og årsmængder på torsk og tunge.
Ejere af fartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning hvor fartøjet ikke er i besiddelse af FKA-andele og årsmængder på torsk og tunge, kan ikke optages på nedennævnte lister, hvis ejeren er ejer eller medejer af andre fartøjer med FKA-andele af de samme kvotearter.
Ejere af fartøjer, der har overdraget kvoteandele af torsk og tunge fra denne bilag 6-meddelelses ikrafttræden, kan ikke opnå mulighed for at afskrive uundgåelige bifangster på kvotearter, hvorfra der er sket overdragelse.
Der er jf. reguleringsbekendtgørelsens § 43 afsat følgende mængder til uundgåelige bifangster af torsk og tunge:
- Torsk i Nordsøen (2A3AX4): 16,6 tons
- Torsk i Kattegat (3AS): 1,0 tons
- Torsk i Skagerrak (3AN): 11,1 tons
- Torsk i vestlige Østersø (3BC+24): 73,0 tons
- Torsk i østlige Østersø (3DX32): 79,5 tons
- Tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen (3ABC24): 2,4 tons
- Tunge i Nordsøen (24-C): 1,3 tons
De afsatte mængder fremgår af Bilag A.
Ejere af fartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning, og hvor fartøjet ikke er i besiddelse af FKA-andele og årsmængder af torsk og tunge i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, kan ansøge Fiskeristyrelsen om optagelse på følgende licenslister, der giver mulighed for afskrivning af uundgåelige bifangster fra det tidspunkt, hvor fartøjet er optaget på licenslisten:
- Licensliste nr. 1703: Afskrivning af uundgåelige bifangster af torsk i Nordsøen (2A3AX4) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
- Licensliste nr. 1704: Afskrivning af uundgåelige bifangster af torsk i Kattegat (3AS) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
- Licensliste nr. 1705: Afskrivning af uundgåelige bifangster af torsk i Skagerrak (3AN) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
- Licensliste nr. 1706: Afskrivning af uundgåelige bifangster af torsk i vestlige Østersø (3BC+24) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
- Licensliste nr. 1707: Afskrivning af uundgåelige bifangster af torsk i østlige Østersø (3DX32) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
- Licensliste nr. 1708: Afskrivning af uundgåelige bifangster af tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen (3ABC24) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
- Licensliste nr. 1709: Afskrivning af uundgåelige bifangster af tunge i Nordsøen (24-C) for kystfiskerfartøjer tilmeldt den tidsubegrænsede kystfiskerordning
Føreren af fartøjer, der er optaget på en eller flere af ovennævnte licenslister, skal hvis der landes uundgåelige bifangster af torsk og tunge, forudanmelde landingen i henhold til reguleringsbekendtgørelsens bilag 5a.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1270 af 30. oktober 2018, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 11. marts 2019.