Det er Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, der her hvor julen nærmer sig og 2023 langsomt rinder ud, gør status over et begivenhedsrigt år, som vanligt har budt på op og nedture for dansk erhvervsfiskeri.
Svend-Erik Andersen skriver:
I årets første måneder var det den manglende adgang til norsk farvand, der trak overskrifter. Tiden gik og gik, og situationen i Skagerrak og Nordsøen spidsede mere og mere til. Det var først i marts, at der blev åbnet op for fiskeri i norsk farvand. Det var rent ud sagt rigtig godt træls – også fordi vi samtidig kunne se norske fisk blive landet i stor stil i danske havne. Det blev kun værre af, at Norge samtidig tog sig højt betalt for at få aftalen lukket.
Alt i alt et rigtig træls og ærgerligt forløb for fiskeriet i Danmark og resten af EU.
Gode priser
Apropos betaling så har vi i år 2023 heldigvis kunne glæde os over, at priserne på fisk generelt har været gode. Ganske vidst ikke helt lige så gode som i 2022, men alligevel på et niveau, så vi har kunne fastholde en omsætning i dansk fiskeri på niveau med 2022. Det er positivt, og vi må håbe, at de høje priser på de kvalitetsråvarer, vi leverer, fortsætter ind i det nye år.
Det skal dog også siges, at fiskeriet igen i år har skulle forholde sig til høje finansieringsomkostninger og brændstofpriser, og det er en stor udfordring for mange. Desværre begynder det efterhånden at ligne en ny normal.
Den situation bliver kun mere alvorlig. For der er kun et år til, at man begynder at indfase CO2-afgiften i dansk fiskeri. I Danmarks Fiskeriforening bliver det en absolut topprioritet for år 2024 at arbejde for, at afgiften – krone til krone – føres tilbage til fiskeriet. Ellers kommer CO2-afgiften til at afvikle en stor del af fiskeriet frem for at udvikle det, og det er der simpelthen ikke fornuft i, når man tænker på, at fisk er en klimavenlig spise.
Havplanen
Et andet af årets højdepunkter, og et arbejde der i flere år har været højt prioriteret hos os i Danmarks Fiskeriforening, er arbejdet med havplanen. I sommer blev der indgået en aftale, og selvom der er masse af bøvl i havplanen, så må man alligevel sige, at det er en god aftale set med fiskeriets øjne. Og det skal regeringen have ros for.
Sameksistens står helt centralt i havplanen. Der blev afsat 75 millioner kroner til udvikling af fiskeriet. Udlægges der flere områder med trawlforbud, skal fiskeriet kompenseres. Åben-dør projekterne blev skrottet. Og det lykkedes at sikre en tilgang, hvor man ikke forbyder fiskeri med trawl i fuglebeskyttelsesområder og i områder, der er udpeget for at beskytte marsvin. Det til trods for, at Danmarks Naturfredningsforening har kørt en hård kampagne på netop det emne. Det kan vi godt være tilfredse med, og det vidner om, at regeringen og Folketingets partier oprigtigt er interesseret i at udvikle dansk erhvervsfiskeri.
Brexit-kompensation
Det er nu 3 år siden, at Brexit-aftalen mellem Storbritannien og EU blev indgået. Og der skal ikke være tvivl om, at den aftale har ramt fiskeriet hårdt. Derfor har det i årevis været en topprioritet i Danmarks Fiskeriforening at sikre fiskeriet erstatning for Brexit.
I år lykkedes det at få Brexit-støtten udbetalt, ligesom flådetilpasningen er i gang. Selvom situationen har været ulykkelig, så synes jeg godt, vi i fiskeriet kan være tilfredse med kompensation og det faktum, at alle politikere har bakket op om aftalen.
Det viser, hvad man kan opnå, når man arbejder på tværs af den politiske midte.
Endelig ophugning
I Østersøen har der ikke været meget at glædes over. Dog var det positivt, at vi i 2023 fik gennemført en ophugningsordning.
Henset til, at fiskerimulighederne i 2024 i Østersøen generelt stadig ikke udvikler sig positivt, kommer vi også i 2024 til at arbejde for en økonomisk håndsrækning til Østersøens fiskere. Her tænker jeg også på de ålefiskere, der igen i år skal leve med en lukkeperiode på et halvt år. Her er der i den grad også brug for hjælp og støtte, hvis man fortsat vil have et bundgarnsfiskeri i Danmark.
Havmiljø i fokus
Jeg tillader mig dog også at være forsigtig optimist. For i år har der været et stort fokus på havmiljøet, og politikerne har fra højre til venstre erkendt, at det primære problem i vores havmiljø er udledning af næringsstoffer, og det lyder som om, at der endelig bliver taget fat på det problem, og jeg har noteret mig, at Landbrug og Fødevarer er klar til at tage ansvar. Det er rigtig positivt – nu skal der så også ske noget konkret. Det bør lægge endnu mere pres på alle øvrige forureningskilder, der forhindrer en positiv udvikling af havmiljøet. 2023 var også året, hvor PFAS pludselig blev et emne, fordi det ophober sig i kystområderne og i fx fiskemel.
Der skal også sættes en stopper for, at mange fortsat betragter havet som en losseplads, og vi skal have gjort op med forestillingen om, at hvis bare man fortynder giftstoffer tilstrækkeligt, så skader de nok ikke.
Samtidig er der også kommet fokus på, at skarven er en betydelig presfaktor. Det har man blandt andet kunne læse i en artikel i Politiken, hvilket ville have været helt utænkeligt for bare et år siden. Den øgede opmærksomhed omkring problemet kan forhåbentligt afstedkomme, at der bliver gjort noget ved problemet med skarv og med sæl. Det fortsætter vi i hvert fald med at arbejde for.
Større fiskekvoter
År 2023 vil også blive husket som et godt år for fiskebestandene i Nordsøen og Skagerrak. Det er en helt anderledes historie end i de indre farvande. Det bedste eksempel er kullerbestanden, som er eksploderet i et hidtil uset omfang. Det har helt sikkert givet grå hår og udfordringer for mange.
Heldigvis kan vi se frem til en større kvote næste år. Og det gælder ikke kun på kuller, men også på sej og torsk for blot at nævne nogle af de arter, hvor kvoten får et pænt nøk opad. Det er rigtig positivt.
Det er samtidig positivt, at aftalerne mellem EU, Norge og Storbritannien er faldet på plads, så der er adgang til norsk farvand allerede fra 1. januar. Dog må vi se i øjnene, at Norge er blevet en stadig mere besværlig samarbejdspartner. Det kommer vi til at føle i Skagerrak, hvor Norge har brudt med lange og traditionsrige aftaler, der betyder, at Norge formodentlig kræver tilmelding ved grænsepassage, når man krydser grænsen mellem EU’s farvand og norsk farvand.
Den store finale
Selvom året synger på absolut sidste vers, så afventer vi i 2023 fortsat, at Fiskerikommissionen fremlægger dens længe ventede anbefalinger. Det kan blive en utrolig spændende afslutning på et i forvejen begivenhedsrigt år.
I Danmarks Fiskeriforening er vi klar til arbejde med anbefalingerne fra Fiskerikommissionen, og vi kommer til at gøre alt for, at man fra politisk hånd – uanset hvad Fiskerikommissionen anbefaler – styrker og forbedrer rammerne for dansk fiskeri, så danske fiskere fortsat kan bidrage med sunde og klimavenlige fødevarer til en voksende verdensbefolkning og med vigtige arbejdspladser rundt om i de danske havnesamfund. Det er det eneste rigtige.
Med de ord vil jeg gerne takke jer alle for året, der er gået. Og jeg vil ønske jer alle en god jul og et rigtig godt nytår.
»Formanden har ordet« Svend-Erik Andersen DFPO
