Danmarks Fiskeriforening anbefaler på baggrund af indstilling fra det netop stiftede jomfruhummerudvalg, at fiske på rationer fra kl. 00.00 fredag den 3. april 2020.
Det er stadig et fersk marked for jomfruhummer, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen og tilføjer at målet er at holde fiskeriet igang, som lige netop kan tilfredsstille det nuværende ferske marked. Man skal ikke gå forgæves som opkøber, siger formanden videre og peger på den svære balancegang det er, at fiske så det giver mening og vi samtidig sørge for vi ikke mister kunderne på det ferske marked, hvilket også finder tilslutning fra formanden for det nye jomfruhummerudvalg Claus Hjørne Pedersen.
Jomfruhummerudvalget har netop været i kontakt med de vigtigste opkøbere og fået bekræftede, at der er et marked for de ferske jomfruhummere, specielt på de store og dagsfangede hummere. Derfor råder opkøberne også til, at fiskerne kun tager korte fangstrejser og at de istedet fokusere på fangst af store jomfruhummere.
Det har givet følgende anbefaling fra Danmarks Fiskeriforening på baggrund af indstilling fra Jomfruhummerudvalget:
Fartøjer under 12 m kan fiske:
- 300 kg store jomfruhummere
- 90 kg små jomfruhummere
Fartøjer over 12 m kan fiske:
- 500 kg store jomfruhummere
- 150 kg små jomfruhummere
Rationerne gælder alle og anbefalingen er gældende fra fredag den 3. april 2020 kl. 00.00
Udvalg følger udviklingen
Det nystiftede jomfruhummerudvalget, der er ekstraordinært stiftede som følge af Covid-10 og corona-krisen, vil nøje overvåge udviklingen på jomfruhummermarkedet. De vil løbende komme med nye indstillinger fra uge til uge og næste møde er derfor planlagt til tirsdag den 7. april 2020. Her kan man forvente næste indstilling fra udvalget og DFPO side allerede dagen efter onsdag den 8. april 2020.