Det er ikke kun fiskerne, men nu også biologer der er irriterede over de »forbandede« sæler og deres spredning af sæl-orm til sine omgivelser og skarvens hærgen.
Alt mens mængden af sælerne øges overalt i de danske farvande, møder man nu oftere de håndgribelige og altødelæggende konsekvenser af den store sæl-udbredelse – parasitterne.
Den hastigt stigende sæl-bestand i visse områder af vores farvande giver nemlig betydelige miljø- og sundhedsmæssige problemer, der ikke lader sig fjerne med enkelte snuptags-løsninger. Vores to sæl-bestande, spættet sæl og grå-sælen, medbringer og spreder nemlig i stigende grad forskellige snyltende orme, der specielt inficerer torsken.
Fiskere har særligt mærket forøgelsen og væksten i sæl-bestanden ved, at fiskene i deres garn skamferes og efterlades skambidte med hoveder uden krop og hale pga. sælernes glubske appetit. Appetit på de »forsvarsløse« torsk der sprællende i garnene, uhjælpeligt sidder fast i netmaskerne og derfor er et let bytte for de sultne og glubske sæler.
Men udover skader på garn og redskaber, så gør sælerne også indhug på de lokale og ofte kommercielt vigtige fiskestammer, til stor ærgrelse og irritation for fiskerne og erhvervet i land. Erhverv der således går glip af store eksport-indtægter, når fisken, der ellers skulle være ilandbragt, men istedet må kasseres efter at have fået bid og skader fra sælerne.
Men endnu værre, så spreder sælerne en række skadelige parasitter til adskillige fiskearter i miljøet, hvor det især er torsken som rovfisk der bliver ramt. (Sidste led i fødekæden af fisk).
Så når bestanden af sæler i vore farvande vokser, så øges antallet af forskellige snyltende orme også i havområdet, hvilket giver kolossale problemer for både erhvervs-fiskeriet, men også for sundheden og dyrevelfærden hos andre dyrearter.
Stigende problem med sæl-orm
Livscyklus for torske-ormen (Contracaecum osculatum) eller rettere sæl-ormen (Pseudoter-ranova decipiens) minder meget om livscyklus for den føromtalte lever-orm.
- orme-æg afgår med sælens afføring til havet
- ægget klækkes
- ormelarven indtages af et krebsdyr
- krebsdyret spises af en fisk
- fisken ædes af sælen
- hvorefter livscyklus kan gentages.
For kun 40 år siden var der kun få tusinde spættede sæler tilbage i Danmark og grå-sælen var praktisk taget udryddet i landet. Efter et »vellykkede« forvaltningstiltag har bestandene af spættet sæl længe været i fremgang og grå-sælen er i stigende grad vendt tilbage til de danske farvande. Med de øgede sæl-bestande er fiskernes problemer tiltagende med både tab af fisk men også med ødelagt redskaber og garn. Det er en uholdbar situation for det giver også andre potentielle problemer med sælerne der tydeligvis, kan jage fisk ud af vigtige fiskeriområder. (incl. gydeområder) til skade for den naturlige udvikling af fiskearterne.
Tilbage til problemet med sælerne og dennes orme og parasitter, måske bedst forklaret af én med problemet inde på livet (Fisker/biolog kendt af FiskerForum.dk) – som siger følgende:
Citat: »De forbandede sælorm. Det ender helt galt hvis der ikke snart gøres noget.«
Han forklarer videre, at der i den centrale Østersø er 100 procent af torsken inficeret med orm, jævnt faldende til knapt 40 procent i torsken omkring Kattegat. Han henviser i samme øjemed, til at ny forskning også viser at skarv spreder denne ulykke. Efter hans mening er mange millioner mennesker derfor direkte eller indirekte påvirket af denne katastrofe, som har ramt østersøen’s torsk, som iøvrigt i forvejen er kendetegnede ved et gennemreguleret erhvervs-fiskeri, samt fritids-fiskeri og lyst-fiskeri, som nu er lukket helt ned.
Men op imod titusindevis af især grå-sæler (øges med 8 procent om året) og snart 1 million skarver i norden/nordeuropa, der nu hærger ikke kun den pressede torskebestand, men også alt andet fiskeliv. Skarv og sæler fortærer flere hundrede tons fisk i døgnet og spreder optil flere slags orme og snyltere, der nu også ses i både fladfisk og ulke.
Så trods de nuttede Walt Disney fugle og dyr, med deres skønne fjerdragt og store våde øjne, så er disse ynglestærke dyr og fugle, nogle super-effektive dræber-dyr der, hvis fiskeriet skal have en chance for at overleve, bør reguleres kraftigt og gerne snarest ned til et bæredygtigt antal og niveau.
Så vi efter hans mening kan blive fri for at fange radmagre orme- og paracit-fyldte fisk og gøre ulækre små fund i en vores ormefyldt aftensmad. Det hele på baggrund af bla. de grønne organisationer, ngo’ers og den venstre radikale populistiske presses skønmaleri af sæl/skarv med walt Disney’s agtige billeder, der nemt påvirker storbyernes »grønne stemmer« da de jo ikke ved bedre end det de ser og læser i de målrettede »bevarmigvel« kampagner – han kræver handling nu.